Konference om økologisk rum
Onsdag d. 30 november var Danmarks Jægerforbund vært, da Jagtens Hus dannede rammer for konferencen om Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land. Dagens overskrifter var pas på den gamle natur i landbrugslandet, skab mere af den nye natur og giv landmanden motivation til at skabe mere økologisk rum og biodiversitet i landbruget.
Konferencen havde ca. 90 deltagere, som alle var kommet for at blive klogere på resultaterne i projektet Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land. Klogere på hvad økologisk rum og biodiversitet betyder, og hvordan jægere, lodsejere og myndigheder kan opnå mere natur til alles bedste på tværs af interesser.
Projektet Økologisk Rum og biodiversitet i det åbne land er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund og Institut for Bioscience - Kalø, Aarhus Universitet (DCE) med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond og 15. Juni Fonden. Projektets formål har været at undersøge, hvordan man bedst muligt skaber mere økologisk rum og biodiversitet i det åbne land. Det startede i 2014 og slutter ved udgangen af 2016. Alt sammen med særlig fokus på den natur- og vildtpleje indsats, som Danmarks Jægerforbund rådgiver om i markvildtindsatsen.
Dagens program var fyldt med oplæg fra projektets forskere fra DCE, konsulenter ved Danmarks Jægerforbund, Natur-Erhvervstyrelsen og repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer. På dagordenen var bl.a. emnerne: Hvad er økologisk rum, og hvad udvider det og skaber biodiversitet i landbrugslandet? Hvordan motiveres og rådgives lodsejerne til at prioritere økologisk rum? Og hvordan spiller økologisk rum og biodiversitet sammen med landbrugsstøtte?
Konklusion: Ro, rod og reolplov
Hovedlinjerne i projektets resultater peger på, at kortvarige terræntiltag i landbrugslandet, såsom markvildtstriber, har en positiv effekt på udvidelsen af økologisk rum og biodiversitet. Hertil har Danmarks Jægerforbunds arbejde i Markvildtprojektet med at kortlægge og forbedre vilkårene for agerhøns og harer i landbruget direkte tilknytning.
Men endnu mere effektivt er mere langsigtede tiltag, viser projektet. Og allerbedst effekt har det at vedligeholde og værne om det, der allerede er: F.eks. det oldgamle egetræ, et overdrev, som måske ikke er blevet pløjet i 200 år eller en gammel markvej. Her skabes nemlig bedst rum for den sjældne natur, som er truet, hvorimod de kortvarige tiltag skaber mere af den slags natur, som vi allerede har.
Når der er fokus på at bevare det gamle og samtidig skabe nye tiltag, findes det bedste grundlag for at vejlede arealejerne i at skabe mere økologisk rum, på deres jord. Konklusionen opsummerede ordstyrer, Niels Søndergaard fra Danmarks Jægerforbund, med ordene "Ro, rod og reolplov" - tre vigtige pointer til at udvide økologisk rum i landbrugslandet.
I oplæg fra NaturErhvervstyrelsen og Landbrug & Fødevarer blev der præsenteret perspektiver på biodiversitet i fremtidens landbrugsland, når økonomi og lovgivning også er aspekter, som skal medtænkes i praksis for at skabe økologisk rum og biodiversitet i det åbne land.
Netop dette, når begrænsninger og konflikter mellem interesser kommer i spil, var også afsæt for dagens afsluttende debat og spørgsmål. Det var en spændende dag i jagtens Hus med masser af ny viden, som i fremtiden vil implementeres bl.a. i den rådgivning, som Danmarks Jægerforbund yder til landmænd og jordejere i Danmark.
Hvis du gerne vil blive klogere på projektet Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land, kan du dykke ned i filmene herunder:
