Fra Christians Ø til Arktis: Dansker søger viden om havfugle
En ung dansk forsker sejler ombord på en canadisk isbryder i Arktis for at hjælpe med at observere og tælle fugle og havpattedyr, og bidrage til indsamlingen af havfugle, der skal bringe mere viden om de arktiske fødekæder i et hastigt foranderligt miljø.
Isen skurrer mod skibsskroget, når den 6 motor store og 15000 Hk kraftige canadiske isbryder Amundsen sejler over den op til 1,5-2 meter tykke arktiske is. Den hvide kappe over havet må efter tøven give efter, og en blåhvid kile slår sig langsomt frem i zigzagmønster foran skibet, som langsomt presser og brækker de hvide elementer til side under kraftig skælven i skrog og is, der slår tilbage, så man mister balancen, mens rystelserne forplanter sig fra boven af skibet gennem gulve, vægge, loft, gelændere og mandskab og får alt inventar til at rasle rytmisk som på ladet af en firhjulstrækker over en humplet grusvej.
Vi befinder os midt i den arktiske sommer i pakisen i Baffin Bay mellem Canada og Grønland, hvor ingen mennesker plejer at komme. Her forsøger 40 forskere fra Canada, Frankrig, USA, Danmark og Norge i disse uger at kortlægge omfanget og betydningen af det nye mere isfrie Arktis og særligt fødekæderne i den forbindelse. Det sker i et intensivt dataindsamlingsforløb - det canadiske forskningsats i Arktis: ”GreenEdge Ekspeditionen 2016 – ArcticNet”.
Et ændret klima
Et varmere klima har gjort den nordlige iskappe markant mindre i omfang og tyndere. Den ændrede iskappe har ændret de etablerede økologiske balancer og tiltrækker nye dyrearter fra sydligere himmelstrøg.
Ændringerne i fødekæderne her starter i bunden. Helt konkret i sommerperioden med en forøget opblomstring af grundlaget for hele den arktiske fødekæde – nemlig phytoplankton. Phytoplankton blomstrer ved en øget lysmængde, en faktor der forøges af ændringerne i isens tykkelse og omfang. Netop derfor må man for at få disse målinger bringe biologer, ingeniører og marinefysikere helt ind i isen. Og det er en opgave, der kræver sin isbryder/forskningskib.
Dansk/Grønlandsk forskningssamarbejde med Canada om økologien i det fælles havområde
Med ombord på ’Amundsen’ er forskningsassistent og dyrlæge ved Aarhus Universitet, Svend Erik Garbus, (som er støttet af Jægernes Naturfond i forhold til sit arbejde med de danske ederfugle) i samarbejde med Professor Christian Sonne.
Svend Erik Garbus’ sommerjob i Arktis bliver at foretage observation og optælling af fugle, hvaler, sæler og isbjørne og indsamling af havfugle i canadisk/dansk-grønlandsk farvand. Til den stikprøvevise indsamling af fugle krævedes jagtlige kompetencer, som desværre er i tilbagegang i Canada. Indsamlingen af fugle er nødvendige for at beskrive de arktiske fødekæder via mavetarmindhold fra de arktiske fugle.
Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut involverede sig i GreenEdge forskningsprojektet bl.a. for at samarbejde med canadierne omkring en øget forståelse af den rumlige fordeling af biologisk særligt vigtige områder og perioder i Davis Strædet og Baffin Bugten. Viden det er nødvendigt at have, når der skal rådgives omkring miljøbeskyttelse ved offshore olieaktiviter.
Projektet skaffer data, som er vigtige for at kunne danne sig et samlet billede af energiomsætningen op gennem fødekæden. Seniorforsker Anders Mosbech, DCE og Arktisk Center ved Aarhus Universitet, er ansvarlig for havfuglekomponenten og Svend Erik Garbus, som har skrevet sit speciale om ederfugle ved Aarhus Universitet, var i den forbindelse heldig at få denne opgave grundet erfaring indenfor observation og indsamling af fugle.
Svend Erik Garbus’ arbejde bliver 3-delt i det han skal foretage optællinger af dyrene, når skibet bevæger sig gennem isen ved hjælp af en speciel optællingsmetode. Dertil skal Svend Erik, når skibet gør holdt, indsamle stikprøver af bestemte arktiske havfugle, hvor tarmindholdet skal undersøges for fødevalg.
Derudover vil fuglene blive udsat for en række veterinære og kemiske undersøgelser for deres sundhedstilstand i forhold til miljøbelastningen i Arktis, som igen kan sammenholdes med data fra f.eks. sundhedstilstanden af fugle fra danske breddegrader, f.eks. fra Svend Erik Garbus’ ederfugle-projekt fra Christiansø.
Svend Erik Garbus deltager via sin jagterfaring også som bjørnevagt ved ekspeditioner fra skibet ud på isen, hvor isbjørne i sjældne tilfælde kan snige sig ind på et arbejdende forskerhold og springe frem fra en bunke is.
Det er håbet at samarbejdet med canadierne kan bibringe store videnskabelige landvindinger og nye samarbejder over grænserne mellem de arktiske naboer.
