Bliv klogere på den nye forvaltningsplan

Danmarks Jægerforbund har stillet en række spørgsmål til ministeren om den nye forvaltningsplan for kronvildt. Thomas Danielsen (V) har svaret. Læs svarene her.

Skrevet af: Redaktionen, Danmarks Jægerforbund, 20. december 2016
Foto af: Jette Martinussen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har i dag den 20. december fremlagt en ny forvaltningsplan for det danske kronvildt.

I den anledning har Danmarks Jægerforbund stillet en række spørgsmål til ministeren angående den nye plan. Ministeren har ikke haft mulighed for at svare, men har i stedet givet ordet til Venstres ordfører på området Thomas Danielsen. 

Ministeren er kommet med et forslag til fremtidens kronvildtforvaltning. Er det din opfattelse, at Vildtforvaltningsrådets opsatte mål for en sund kronvildtbestand kan opnås med de jagttider, som ministeren nu har fremlagt, eller mener du, at de nuværende mål skal revideres?

- Vi har besluttet den udsendte forvaltningsmodel, fordi vi ønsker, at flere hjorte skal blive ældre. Vildtforvaltningsrådet målsætning er god, men den er samtidig vanskelig at måle. Vi ønsker, i et tæt og fortsat godt samarbejde med Vildtforvaltningsrådet at drøfte mulighederne for fagligt at vurdere succeserne for hjortebestanden. Det bliver i den forbindelse interessant også at drøfte bestandsvurderingen på ikke-leverede hjorte.  

Et af de vigtige mål er at nedbringe markskaderne. I de foreslåede ændringer er der lagt op til, at der gives plads til at nedlægge flere kalve samt at halvdelen af oktober og hele januar målrettes for at få nedlagt dyr fra produktionsapparatet. Mener du, at dette er tilstrækkeligt i forhold til klager fra lodsejerorganisationerne i relation til de erfaringer, der er fra bl.a. Djursland?

- Vi ønsker, at der med den nye forvaltningsmodel tages højde for de individuelle udfordringer med kronvildt, der er i Danmark. I de områder, hvor belastningen høj, har vi valgt at udvide mulighederne for jagt. I de områder, hvor man ønsker at fremme en bestandsudvikling, har vi valgt at give mulighed for, at korte perioden på kronvildt lokalt. Løsningen er valgt, fordi vildtforvaltningsrådet har anbefalet en opdeling af hjortejagten og jagttiden på spidshjort, hind og kalv. Jeg ser frem til at se vildtudbytteindberetningerne for at se, hvor stor effekten af dette indgreb er.

Er det din opfattelse, at lodsejere på tværs af ejendomsskel er tilstrækkeligt motiveret for at koordinere øget jagt på hinder og kalve, når der samtidig er jagttid på hjort 16/10 til 31/12?

- Jeg kender de danske jægere som ansvarlige forvaltere. Det er klart, at der også blandt jægere findes brodne kar, men det er ikke regeringens ønske at lave politik efter laveste fællesnævner. Såfremt det var vejen at gå, så skulle vi lave massive indskrænkelser på en lang række områder.

Længden på jagttiden kan reduceres lokalt herunder længden på hjorte ældre end spidshjort. Hvordan forestiller ministeren sig, at processen om dette skal være i relation til lokal inddragelse?

- De lokale jagttider ønsker vi udformet i et samarbejde med de lokale hjortevildtsgrupper således, at vi sikrer den brede og lokale forankring. Der er også i dag lokalt fastsatte jagttider.

I pressemeddelelsen anfører ministeren, at det bliver obligatorisk at indtaste oplysninger om køn på afskudte dyr, men der nævnes ikke nogen form for opfølgning på alderen af de nedlagte dyr. Skal det opfattes således, at der ikke er planlagt nogen form for opfølgning på dette punkt i relation til de nævnte mål i pressemeddelelsen om flere ældre hjorte?

- Som en del af vildtudbytteindberetningen har vi valgt at gøre det frivilligt, om man ønsker at indtaste anslået vægt og alder. Det er frivilligt, da vi ikke vil pålægge jægerne at indberette data behæftet med en meget stor usikkerhed. Derimod bliver den indiskutable oplysning om køn fremover obligatorisk. 

I pressemeddelelsen står det skrevet, at der vil komme et forbud mod valset korn og kraftfoder. Er det et generelt forbud, eller er der indbygget afstandskrav som anført i indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet, og kan ministeren bekræfte, at det kun gælder disse to fodertyper og ikke roer og gulerødder?

- Også på dette område har vi valgt at følge vildtforvaltningsrådet anbefaling om et forbud mod fodring med valset korn og kraftfoder. Og ja, det vil fortsat være muligt at fodre med roer og gulerødder. Udbragt foder må kun ske i en afstand på 130 m fra skel og skydetårn på jagtarealer, der udlejes. Disse ændringer kræver en lovændring, og miljø- og fødevareministeren forventer at fremsætte lovforslag i efteråret 2017.

I Vildtforvaltningsrådets indstilling var der lagt op til, at der kan gennemføres lokale forsøg. Er der lagt op til lokale forsøg i denne treårs periode, og hvilke præmisser gælder der for sådanne?

- Der lægges på samme vis op til lokale forsøg, som der gjorde i Vildforvaltningsrådets anbefalinger.

Når de tre år er gået, hvordan forventer ministeren konkret, at der følges op og evalueres på denne periode?

- Vi vil i et fortsat godt samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og andre fagfolk evaluere resultaterne af disse tiltag for fremme af flere ældre hjorte.

Hvad har ministerens opfattelse af Vildtforvaltningsrådets indstilling været?

- Vildforvaltningsrådet har leveret et flot arbejde med mange spændende forslag og råd til forvaltning af kronvildt, hvorfor vi også har valgt at læne os meget op af resultaterne af rådets anbefalinger.

Læs Danmarks Jægerforbunds reaktion på forvaltningsplanen her.