Våbenskabe - hvad må du efter 1. januar 2016?

Den svenske norm for godkendelse af våbenskabe SSF3492 er fortsat gældende efter 1. januar 2016.

21. september 2015 var Danmarks Jægerforbund (DJ) til møde med Forsikring & Pension (F&P) sammen med våbenbranchen, sportsskytterne og en repræsentant fra rigspolitiet. Årsagen var, at vi ikke mente, at de danske jægere kunne være tjent med de konsekvenser, som udfasningen af Standard tyv prøvemetoden den 31. december 2015 ville få for våbenopbevaring. Standard tyv prøvemetoden inddeler våbenskabe i Skafor Blå eller Rød, og denne metode er blevet udfaset over de seneste 2 år.

Desværre var en konsekvens af udfasningen, at våbenopbevaring fremadrettet kun kunne ske i et våbenskab, der var godkendt efter den europæiske norm EN 1143-1. Da dette ville medføre dyre våbenskabe og udelukke en række våbenskabe af meget høj kvalitet fra marked, ønskede DJ, at våbenskabe godkendt efter den svenske norm SSF 3492 fortsat ville være lovlige efter 1. januar 2016.

Vi er derfor glade for at konstatere, at F&P og rigspolitiet har lyttet til vores bekymringer og besluttet, at våbenskabe fra 1. januar 2016 kan være godkendt både efter den europæiske norm EN 1143-1, men også den svenske norm SSF 3492.

Opbevaring af våben er reguleret af Bekendtgørelsen om Våben § 22, hvor der i stk. 3 og 4 er beskrevet, hvordan et våbenskab skal være godkendt. Af denne paragraf fremgår det, at et våbenskab skal være godkendt efter EN 1143-1 eller et sikringsniveau som svare hertil. Det var tolkningen af den sidste del af paragraffen, som DJ var uenig i, og som vi ønskede revurderet, således at dette også omfattede den svenske norm SSF 3492.

Hvad betyder det for dig, som har et våbenskab købt før 1. januar 2016:

Hvis du har et våbenskab som er godkendt efter EN 1143-1 GRAD 0/1 eller SSF 3492 (dette modsvare SS 3492, som er en ældre betegnelse), så har du et våbenskab, som lever op til lovens krav og som frit kan handles og flyttes.

Hvis du har et våbenskab som er godkendt efter Skafor Blå, så har du et våbenskab som lever op til lovens krav til våbenopbevaring, og som kan flyttes inden for din egen bolig uden af informere dit forsikringsselskab. Skal du flytte dit Skafor Blå eller Rød våbenskab til en ny adresse, bør du kontakte dit forsikringsselskab. Våbenskabe som kun er godkendt i Skafor Blå eller Rød kan ikke umiddelbart handles, og du bør kontakte dit forsikringsselskab, inden du køber et brugt Skafor Blå eller Rød våbenskab.

Hvad betyder det for dig som skal investere i et våbenskab efter 1. januar 2016:

Du kan frit vælge mellem våbenskabe som er godkendt efter EN 1143-1 eller SSF 3492. Vil du købe et brugt våbenskab bør du kontakte dit forsikringsselskab inden du køber et brugt Skafor Blå eller Rød våbenskab.

 

Dette våbenskab efter godkendt både efter den svenske norm SS 3492 og Skafor Blå. Dermed kan våbenskabet efter 1. januar 2016 både handles, flyttes og anvendes til opbevaring af våben og ammunition.

Dette våbenskab efter godkendt både efter den svenske norm SS 3492 og Skafor Blå. Dermed kan våbenskabet efter 1. januar 2016 både handles, flyttes og anvendes til opbevaring af våben og ammunition.

Skabet her er kun godkendt efter Skafor blå og kan efter 1. januar 2016 fortsat anvendes til opbevaring af våben og ammunition, men skabet kan ikke umiddelbart handles og må ikke flyttes til en ny adresse, uden forudgående accept af eget forsikringsselskab.

Skabet her er kun godkendt efter Skafor blå og kan efter 1. januar 2016 fortsat anvendes til opbevaring af våben og ammunition, men skabet kan ikke umiddelbart handles og må ikke flyttes til en ny adresse, uden forudgående accept af eget forsikringsselskab.

Uddrag af Bekendtgørelsen om Våben omhandlende Våbenskabe:

§ 22. Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Stk. 4. Opbevaring af flere end 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal finde sted efter følgende regler:

1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.