Status på mårhundeprojektet - når vi i mål?

Danmarks Jægerforbund har etableret og uddannet et netværk af 24 frivillige mårhundereguleringsjægere, der siden 2011 har deltaget aktivt i bekæmpelsen af mårhund. Arbejdet med netværket har været en stor del af Jægerforbundets arbejdsopgave i forbindelse med mårhundeprojektet. Naturstyrelsen har primært stået for administrative arbejdsopgaver i projektet, men har også tre uddannede mårhundereguleringsjægere, som arbejder med opsporing og fangst af Judasdyr.

Enorm indsats

De frivillige mårhundereguleringsjægerne lægger en fantastisk indsats i projektet. De vejleder borgere og jægere om mårhunden og afklarer, om der med sikkerhed er tale om forekomst af mårhund. Det afklares typisk ved, at der etableres foderpladser, som overvåges med vildtkamera. Når mårhundereguleringsjægeren konstaterer, at der er tale om mårhund, igangsættes den rette indsats. Det er typisk opsætning af fælder eller forberedelse til regulering på anstand for at få indfanget eller aflivet mårhunden.

I nogen tilfælde anvendes et judasdyr, der opsporer eventuelle mårhunde i området. Skydes den ene af et mårhundepar, udsættes gerne et judasdyr med samme køn som den skudte mårhund. Den mårhund, der er tilbage, bliver i området nogle dage for at lede efter en ny mage – og det er det element, der forsøges udnyttet ved brug af judasdyrene.

Ny viden om mårhundenes levevis

Projektet dokumenterer, at mårhunde i Danmark har en anderledes levevis end mårhundene i det nordlige Sverige og Finland, hvor vi før har hentet viden om arten fra. I Sverige og Finland er mårhunden i hvile hen over vinteren, hvor de typisk er i grav for at spare på ressourcerne. I Danmark er vintervejret mildere, og derfor er mårhundene mere aktive. Det betyder, at de nemmere kan jages i vinterperioden. I Sverige og Finland spredes kuldene sent på året, hvor vi i Danmark har set eksempler på, at kuldene allerede spredes i juli og august, hvor der stadig er afgrøde på markerne. Det vanskeliggør fangsten, og ungdyrene kan spredes over en større radius. Mårhunden er kønsmoden, når den er 10 måneder gammel. Kuldene sættes i maj, og ungerne er således klar til parring omkring brunsten i februar måned det efterfølgende år. Hvalpe og unge dyr har vist sig at være lettere at fange i fælder end ældre dyr. Derfor er unge dyr lettest at fange, når de spredes for at finde egne territorier. Sidst på vinteren og i perioden op til, at hvalpene sættes, er både hun og han sultne efter vinterperioden. Her er de nemmere at få ind på foderpladsen, hvor de kan fanges i fælde, skydes på anstand eller opspores med Judasdyr. Den viden, projektet har indsamlet, har effektiviseret indsatsen.

Slutspurt og samtidig evaluering

Alt imens de lokale mårhundereguleringsjægere arbejder videre i 2015, skal den samlede indsats evalueres af en uvildig konsulent. Evalueringen skal afklare, om projektet har haft den ønskede effekt i forhold til de mål og midler, der er sat op som præmis for indsatsen. Først når resultatet af evalueringen foreligger, kan Vildtforvaltningsrådet, og i sidste ende miljøministeren, beslutte, hvordan bekæmpelse af mårhund skal ske fremover.

Vores vurdering er, at bestanden er holdt i ave gennem projektet. Som tabellen viser, har der været et væsentligt udtag af mårhunde i perioden. Var projektet ikke gennemført, havde der været en væsentlig forøgelse af individer og sandsynligvis en spredning af mårhunde.

Det er ikke muligt at give et konkret tal på, hvor mange mårhunde der er i Danmark pt. Tallene er stabile med en svag tendens til, at antallet af mårhunde er faldende.

Der er naturligvis et antal mårhunde, der aldrig bliver indrapporteret, og som derfor heller ikke indgår i statistikken, men denne usikkerhed er ikke blevet større. Vi tror, at et øget fokus på mårhundeproblematikken har medført, at både jægere og borgere oftere rapporterer forekomst af mårhunde. I skrivende stund findes mårhunden ikke på øerne. Vi tror, at det frivillige netværk af mårhundereguleringsjægere kan sikre, at det forbliver sådan.

Hvad bringer fremtiden i DJ regi?

Danmarks Jægerforbund fortsætter arbejdet med bekæmpelse af mårhund, dog vil niveauet af indsatsen afhænge af, hvorvidt det lykkes at skaffe økonomisk opbakning til drift af netværket af mårhundereguleringsjægere. Fra Jægerforbundets side har etablering af det frivillige netværk været en stor succes, og værdien kan ikke kun måles i udtaget af mårhunde, men skal i høj grad findes i mårhundereguleringsjægernes store indsats.

Denne artikel er første gang bragt i Jæger nr. 5, 2015. 
Du finder læse hele Jæger i pdf-format på Medlemsnettet.