Status for Jagtens Hus

Status - 4. juli 2016

Så flytter vi ind... Læs nyheden og se billederne.

Status - 10. juni 2016

Nu nærmer sig tiden... Læs mere.

Status - 31. marts 2016

Den sidste af de gamle bygninger – Fælleshuset – er nu væk. Læs mere.

Status - 23. februar 2016

Arbejdet foregår nu hovedsageligt indendøre, hvor arbejdet er ved at nå til de synlige elementer. Læs mere.

Status - 28. december 2015

Byggeriet går fremad, og man kan rigtig fornemme de tre nye huse på Molsvej. Læs mere.

Status - 25. november 2015

Håndværkerne er ved at lukke den yderste skal på Jagtens Hus.
Kom an vinter! Læs mere

Status - 29. oktober 2015

Rejsegilde for Jagtens Hus - læs nyhed

Status - 5. oktober 2015

Opbygning og placering af de nye bygninger

 

Status - 22. september 2015

Byggeri

Læs status for byggeriet af Jagtens Hus her - 22. september 2015

 

Status - 24. august 2015

Nedbrydning og byggeri

Læs status for byggeriet af Jagtens Hus her - 24. august 2015

 

Video - 11. august

Nedrivning af de gamle bygninger

 

Status - 23. juli 2015

Nedbrydning og byggeri 

Læs status for Jagtens Hus her - 23. juli 2015

 

Status - 10. juli 2015

De første betonelementer

Læs status for Jagtens Hus her - 10. juli 2015

 

Status -  22. juni 2015

Nedbrydning og opbygning 

Læs status for byggeriet af Jagtens Hus her - 22. juni 2015

 

Video -  8. juni 2015

Nedrivning og opbygning 1

 

 

Pressemeddelelse 8. juni 2015

Byggeriet af Jagtens Hus er skudt i gang

Mandag den 8. juni 2015 blev de første spadestik til Jagtens Hus på Molsvej 34 i Rønde taget. Forude venter et byggeri, der om godt et år vil resultere i tre markante bygninger, der vil huse Danmarks Jægerforbunds administration, et uddannelsescenter samt et besøgscenter for Danmarks vilde dyr og deres levesteder

Første spadestik på administrationshuset og uddannelsescentret blev taget af borgmesteren for Syddjurs Kommune, Claus Wistoft (V), og Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen.

I administrationsbygningen vil Jægerforbundets knap 60 medarbejdere komme til at arbejde i et åbent, lyst og dynamisk miljø. Huset vil ud over kontorarbejdspladser omfatte en række tekniske rum f. eks. et lokale til partering og undersøgelse af vildt, et våbenværksted og et trofælaboratorium, hvor man kan undersøge opsatser mv.

Uddannelsescentret vil danne den fysiske ramme om uddannelse af vildtforvaltere, jægere og naturinteresserede. Det vil være her, jægerne og naturinteresserede mødes i mødelokalerne og undervisningslokalerne og efterfølgende slapper af i kantine og i jagtstue ved pejsen.

Den sidste af de tre bygninger bliver et offentligt tilgængeligt besøgscenter, der formidler viden om Danmarks vilde dyr og deres levesteder. Huset bliver bygget med støtte fra Realdania. Programchef Stine Lea Jacobi fra Realdania satte spaden i jorden til centret med god støtte fra en af Jægerforbundets aktive juniorjægere den 15-årige Mia Grapenthin fra Aalestrup.

- Her på kanten af Mols Bjerge er der rigtig gode muligheder for spændende naturoplevelser – både for børn og voksne. Derfor håber vi, at besøgscentret for Danmarks vilde dyr og deres levesteder på den måde kan være med til at styrke danskernes interesse for naturen. Sammen med Kalø Slotsruin vil besøgscentret også danne en flot ankomst til området omkring Helgenæs og Mols Bjerge, fortæller Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

I besøgscentret er det planen, at offentligheden, turister og f.eks. skoleklasser kan komme og få undervisning om jagt og natur, og huset vil rumme et udstillingslokale, et lokale til praktisk naturformidling, et udekøkken samt et offentligt toilet.

- Jagtens Hus vil blive et nyt midtpunkt for alt, hvad der handler om jagt, vildt, våben, hunde, anvendelse af vildt, m.v. Med en placering på et af de smukkeste steder i Danmark, vil naturen blive tænkt ind i alt, der på sigt sker i huset - fra undervisning og kultur til innovation og råvarer til mad og mode, udtaler Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Byggeriet forventes at stå klar til indflytning i sommeren 2016.

Status - 21. maj 2015

Nedrivningen er i gang 

Læs den nyeste status for projektet her - 21. maj 2015.

Status - 20. maj 2015

Gravemaskinerne rykker ind 

Med Kalø Slotsruin, lav morgensol og en frisk brise som bagtæppe ankom det længe ventede entreprenørmateriel til Danmarks Jægerforbunds nye matrikelnummer ved Rønde.

De kommende uger vil gå med følgende aktiviteter:

  1. Rydning af træer og buske … En del af egestammerne vil blive anvendt i forbindelse med projektet
  2. Demontering af eksisterende bygninger
  3. Etablering af byggeplads med vand, strøm, køreveje, oplagringsplads og lignende 

 

Slotsruinen i baggrunden er vidne til, at gravemaskinerne rykker ind på Molsvej 34. Foto: Michael Stevns

 

Pladsen er snæver og maskinerne store. Nu venter nedrivningsarbejdet i de kommende uger. Foto: Michael Stevns.

 

Nogle af træerne på grunden bliver fældet i forbindelse med byggeriet. En del egestammer vil blive genanvendt i bygningerne Foto: Danmarks Jægerforbund. (Foto: Michael Stevns)

Status - 7. maj 2015

Så kan Kalø-købet effektueres

Folketingets Finansudvalg godkendte i dag miljøministerens indstilling om at sælge et område på Molsvej 34, Rønde, til DJ administration A/S, som er Jægerforbundets ejendomsselskab. Dermed faldt den sidste betingelse på plads i den købsaftale, der ligger til grund for indstillingen. Prisen, der blev forhandlet sidste sommer, blev på 8,5 mio. kr. for bygninger og ca. 3,5 ha jord.

Direktør Michael Stevns er i dag en særdeles glad mand og udtaler: 

 - Endelig kan vi komme sådan rigtig i gang med at realisere det nye Jagtens Hus. Vi har ventet lang tid på, at den sidste brik skulle falde på plads. Det har især været hårdt for mine medarbejdere ikke at vide, om vores stor drøm kunne blive realiseret. Men også entreprenør, underleverandører og mange andre har set frem til denne dag, og han fortsætter: 

 - Nu går projektet ind i en ny fase, hvor alle de mange tanker og tegninger skal føres ud i livet ved hjælp af gravemaskiner og godt håndværk.

 Inden for de næste par uger vil nedrivning af de gamle bygninger på stedet gå i gang, så der frigøres plads til det nye byggeri. Byggeperioden forventes at løbe over ca. 12 måneder og udføres i totalentreprise af Raunstrup A/S.

Projektets status kan løbende følges på www.jagtenshus.dk