Spørgsmål og svar

Det offentliggjorte materiale til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde har rejst en del forskellige spørgsmål.

Vi vil op til repræsentantskabsmødet bringe svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Hvorfor skal der være et fælles domicil?

Svar:

Vi lægger vægt på at skabe en fælles kultur i Jægerforbundet og sætter det personlige samvær højt. Ved at samle alle medarbejderne på et sted skaber vi bedre rammer for en fælles kultur og åbner for bedre samarbejdsmuligheder. Udveksling af ideer, løsning af opgaver vil blive nemmere - og det er vores opfattelse, at det i et vist omfang vil give muligheder for bedre løsninger på forskellige opgaver. Selvom man måske synes, at vi er mange - 50 medarbejdere er jo trods alt en del – så er vi faktisk ikke særligt mange, når man tænker på alle de funktioner, der skal bestrides. Vi har i det daglige brug for udveksling af al den viden, der overhovedet er muligt, for at kunne levere den service, som medlemmerne efterspørger.

 

Hvordan sikrer vi fortsat kontakt til Christiansborg m.v.?
Svar:
Vi vil naturligvis fortsat kunne opretholde den gode og tætte kontakt til politikerne på Christiansborg og til de andre grønne organisationer. I dag mødes vi oftest med politikerne på Christiansborg og med myndigheder og de andre grønne organisationer på deres adresser. Der er i øvrigt tale om et fåtal af medarbejdere i Jægerforbundet, som har denne type opgaver. Det samme gælder for nogle få fagmedarbejdere fra Kalø, som deltager i møder i hovedstadsregionen. Men vi har da forskellige overvejelser, som kan være med til at nedbringe køretid og kørepenge. Det kunne f.eks. være, at centrale medarbejdere med adresse tættere på København end Kalø arbejdede ud herfra og f.eks. ”kun” var på Kalø et vist antal dage om ugen. Alt dette skal vi nu til at drøfte i ledelsen og med de enkelte medarbejdere.
Overvejelserne går også på at lave aftaler om billige overnatningsmuligheder i hovedstadsområdet, så møder f.eks. kan placeres over nogle dage og dermed kan afvikles, uden der skal køres frem og tilbage. Dertil kommer, at vi allerede har en positiv dialog med andre organisationer om brug af lokaler, uden der er store omkostninger forbundet med dette.

 

Hvem ønsker fælles domicil? Er det medlemmer, medarbejdere, politikere?
Svar:
Der har lige fra Jægerforbundets dannelse været et generelt politisk ønske fra hovedbestyrelse og formandskab om at samle administrationen, fordi man har ønsket en fælles organisationskultur med alle de fordele, det giver.
Derudover er det et spørgsmål, der har optaget repræsentantskabet i mange år, hvilket blev udkrystalliseret i vedtagelsen af Jægerforbundets strategi i 2013, hvor domicilspørgsmålet er indeholdt.

 

Hvorfor bliver der kun præsenteret ét sted?
Svar:
Sædvanlig praksis i enhver virksomhed er, at det er bestyrelsens ansvar at tage den slags beslutninger, som vi taler om her. Nu har bestyrelsen så besluttet, at man vil lægge den endelige godkendelse ud til Repræsentantskabet for derigennem at få organisationens øverste myndighed til at stå helt bag denne. Demokratiets regler i Jægerforbundet har sammensat en bestyrelse til at varetage interesserne på vegne af kredsene. Derfor må man også have tillid til, at bestyrelsen gør deres arbejde rigtigt og godt. Nu har bestyrelsen så valgt at lægge en beslutning frem, hvor man skal tage stilling til ét sted, ud fra at projektarbejdet har vist, at man kan enes om ét sted, og at der ikke var to eller tre steder, der var helt ligeværdige.

 

Hvilke medarbejdere forsvinder?
Svar:
Det er umuligt at udføre beregninger for alle forhold, men vi har kigget nærmere på de ansattes adresser og foretaget nogle sandsynlighedsbetragtninger for, hvor mange der formentlig vil vælge at forlade Jægerforbundet set i forhold til placeringen af nyt domicil. Disse sandsynligheds-beregninger vil vi ikke offentliggøre, da de jo omhandler navngivne enkeltpersoner. Det kan tilføjes, at vi ved noget mere, når medarbejderne tre måneder efter beslutningen om nyt domicil skal svare på, om de vil fortsætte i Jægerforbundet. Det er en del af den tryghedsaftale, hovedbestyrelsen har tilbudt medarbejderne.

 

Mister vi faglighed?
Svar:
Vi vil ikke nødvendigvis gå på kompromis, men vi opfordrer naturligvis alle til at have forståelse for, at der kan opstå problemer undervejs. Vi kan f.eks. ikke vide, hvornår medarbejdere, som fortsætter i en kortere periode i Jægerforbundet, får arbejde andetsteds - og det vil jo have indflydelse på løsningen af opgaver. Altså må vi håbe på, at alle, dvs. medarbejdere, tillidsfolk og medlemmer vil udvise forståelse for, at frem til vi får samlet alle på en adresse - og sikkert også et stykke tid herefter - kan vi ikke opretholde helt samme høje niveau, som vi kender i dag.

 

Hvordan skal man forstå kriteriet ”medarbejdernært”, når valget er faldet på Kalø?
Svar:
Det er naturligvis ikke optimalt for medarbejderne i Rødovre, at det nye domicil er på Kalø. Men ud fra de kravspecifikationer, som lå til grund for arbejdet, var Kalø det absolut bedste sted at placere domicilet. Det står uden for enhver tvivl. Placeringen i Storebælts- eller Lillebæltsregionen ville jo have været til ulempe, i forhold til kriteriet ”medarbejdernært”, for både Kalø- og Rødovrefolkene og på den måde, ville det nok være opfattet som mere retfærdigt, men der viste sig desværre ikke nogle brugbare løsninger i disse områder, som kunne imødekomme vores kravspecifikationer.

 

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at overnatningsmuligheder og konferencerum er noget vi skal leje? 
Svar:
Egentlig ikke. Faktisk giver det en større fleksibilitet. Vores behov for stort konferencerum vil kun være aktuelt få gange om året - og vildtforvaltereleverne er der kun hvert andet år. Og endelig kan man sige, at vi har forkøbsret til vandrerhjemmet i Rønde, så på den måde er vi sikret, hvis kommunen skulle ønske at afhænde vandrerhjemmet. Med denne løsning, hvor vi lejer, får vi en mere fornuftig økonomi set i forhold til vores behov for at benytte faciliteterne.
Endelig synes vi også, at pengene bedre kan anvendes på at bygge andre kvadratmeter end lige netop til sengepladser, når der nu er ledige kvadratmeter lige om hjørnet.

 

Hvad sker der, hvis projektet bliver dyrere end antaget. Det viser sig ofte ved denne type projekter, at både tidsplan og økonomi skrider?
Svar:
Det er klart, at der altid er en risiko forbundet med denne type projekter. Vi vil naturligvis sørge for en meget kvalificeret og stram projektstyring, og så er der også i forhold til det økonomiske råderum, vi har, noget ”luft”, hvilket giver en vis sikkerhed for, at vi kan håndtere uforudsete hændelser.

 

Er det ikke naivt at tro, at vi kan opnå beløb af nævneværdig størrelse ved fundraising?
Svar:
Det bliver naturligvis en stor opgave, men det ville være dumt ikke at prøve at rejse nogle midler på denne måde. Og vi har da allerede fået nogle tilkendegivelser, som kan bidrage til en vis optimisme, men vi skal naturligvis være realistiske - og det er væsentligt at påpege, at projektet selvfølgelig hænger økonomisk sammen UDEN disse eventuelle bidrag.

 

Domicilet vil ligge langt væk for dem på Østfyn og øerne i øvrigt. Det vil kræve lang transporttid?
Svar:
Uanset placeringen af nyt domicil vil det kræve lang transporttid for nogen. Men det det vil naturligvis ikke være alle møder, der afholdes på Kalø, for det vil afhænge af mødets karakter og hvem, der skal deltage. Vi er i gang med at undersøge forskellige gode og billige løsninger på dette ved at etablere aftaler om mødelokaler, så der vil være flere muligheder for at afvikle møder rundt omkring i landet. Det kan være aftaler med Naturstyrelsen, lokale jagtforeninger og lignende.

 

Kurser, der afholdes på Kalø, vil nogle mene er for langt væk. Hvad vil man gøre ved det?
Svar:
Det vil være som i dag, hvor der holdes internatkurser på Kalø, og hvor der er deltagere fra hele landet. Men det er vigtigt at påpege, at Kalø i årevis har afviklet rigtig mange kurser ude i landet, og at der også fra vores side er et ønske om, at så mange kurser som muligt skal afholdes lokalt. Det skal man have øje for, og det er blot at rette henvendelse til vores kursusafdeling, som er overordentlig interesseret i at holde de lokale kurser!

 

Findes der noget skriftligt analysemateriale, som har dannet baggrund for beslutningsmaterialet, som kan offentliggøres?
Svar:
Vi har jo offentliggjort den lange række af kriterier (kravspecifikationer), som ligger til grund for arbejdet, og vi synes, at det er opfyldelsen af disse kriterier, som må være det væsentlige at bedømme i forhold til det beslutningsgrundlag, som fremlægges. Der er jo tale om en proces, hvor flere af dem, der har budt ind, af forskellige årsager ikke ønsker, at deres bud offentliggøres, bl.a. derfor kan det ikke lade sig gøre. Da der også har været mere end 50 forslag oppe at vende, vil det være en voldsom mængde at skulle offentliggøre. Vi mener, at der er god grund til at stole på, at domicilgruppen, og dermed hovedbestyrelsen, har arbejdet seriøst og objektivt for at finde den bedst mulige løsning.

 

Investeringen er kalkuleret til op til 60 millioner. Hvad omfatter det? 
Svar:
Tallet indeholder:

  1. Opførelse af tre bygninger (administrationshus, mødehus, formidlingshus)
  2. Udenomsarealer
  3. Omkostninger til arkitekt, bygherrerådgiver, ingeniør, advokat, revisor
  4. Køb af grund med eksisterende bygninger
  5. Klargøring af grund
  6. Inventar, herunder IT
  7. Energianlæg
  8. Diverse tilladelser, forsikringer, undersøgelser, mv.
  9. Uforudsete omkostninger
  10. Moms

Da mange af tallene på ingen måde er slutforhandlede, vil denne opremsning ikke blive brudt ned på enkeltbeløb på nuværende tidspunkt. Bestyrelsen vil selvsagt løbende blive orienteret om projektets økonomi.

 

Hvad sker der, hvis repræsentantskabet ikke stemmer for hovedbestyrelsens forslag?
Svar:
Vi håber naturligvis, at der er tillid til det arbejde, der er udført, men skulle dette ske, så må vi tage det som et udtryk for, der ikke er opbakning til at skabe et Jagtens hus inden for de rammer, som har været drøftet igennem de sidste mange år.
Det vil betyde, at der skal foretages en drøftelse af, hvordan vi løser de forhold, vi har i dag, hvor vi SKAL have forbedret arbejdsmiljøet på begge kontorer. De er ganske simpelthen ikke tidssvarende.
Det vil naturligvis også betyde, at vi bliver nødt til at forholde os til den økonomiske udfordring, det vil give, idet det ikke nødvendigvis kan forventes, at vi kan holde det samme omkostningsniveau, som vi har i dag.

 

Hvis vi fremover fortsat skal have to huse som i dag, hvad vil det betyde økonomisk?
Svar:
Økonomien heri er der ikke regnet på, da vi håber på, at indstillingen om ét sted bliver godkendt.
Men det står klart, at Kalø skal moderniseres for at leve op til et moderne arbejdsmiljø, og vi vil givetvis blive nødt til at flytte fra Højnæsvej, da disse lokaler ikke vil være fyldestgørende på lidt længere sigt.

 

Der bliver stillet mange spørgsmål af medlemmer i alle mulige medier, som ikke bliver besvaret. Kunne man ikke have en forventning om, at kommunikationsafdelingen i større grad informerede om projekt ”domicil”?

Svar:
Hovedbestyrelsen har som bekendt nedsat en arbejdsgruppe, der gennem længere tid har arbejdet med projektet. Selve processen vil typisk give en del udfordringer, ikke mindst af kommunikativ art. Det vil være en illusion at tro, at man i en sådan proces åbent og konstant kan informere om alt, hvad gruppen foretager sig i form af besigtigelser og økonomiske udregninger. Der er således flere af de steder, som gruppen har beset, hvor det er blevet pålagt gruppen, at arbejdet skal udføres i absolut diskretion, idet de potentielle udbydere har haft forskellige hensyn at tage til blandt andet eventuelle medarbejdere og offentligheden i øvrigt. Hovedbestyrelsen har siden på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling besluttet, at repræsentantskabet skal tage stilling til, om Kalø skal være det fremtidige domicil. Al fornøden information ønsker hovedbestyrelsen naturligvis at fremlægge, og denne fremlæggelse styres af hovedbestyrelse og ledelsen. Det er herfra initiativet kommer til den kommunikative indsats, som derefter udføres af relevante medarbejdere i kommunikationsafdelingen. – Jeg kan kun udtrykke stor taknemmelighed over den store loyalitet, der er udvist af medarbejderne i forbindelse med den store beslutning, det er at skabe et nyt fælles domicil, siger direktør Michael Stevns. – Alle medarbejdere uden undtagelse har gjort deres bedste for, at processen forløber så smidigt som muligt!