Om jagt og jægere

De seneste officielle tal fra Naturstyrelsen viser, at der pr. 1. oktober 2015 er 176.943 jagttegnsløsere i Danmark. Antallet er det højeste siden den landsdækkende registrering startede tilbage i 1941, og antallet er stigende for 10. år i træk.

Blandt jagttegnsløserne er der 10.750 kvinder, hvilket svarer til 6,1 procent og er det højeste antal, der nogensinde er registreret. Samme stigende tendens ses i lande, som Danmark almindeligvis sammenlignes med.

Livsstilsforskere mener, at den stigende interesse for at gå på jagt ligger dybt forankret i det moderne menneske og er et alternativ til det stadigt mere stillesiddende kontorliv mange lever. Derfor forventer Danmarks Jægerforbund, at antallet af danskere med indløst jagttegn vil fortsætte med at stige i mange år endnu. Og vi forstår det godt, for jagten og jagtens verden byder på utallige gode oplevelser og stærke fællesskaber. Hagljagten til lands og vands, riffeljagten i tidlige morgentimer, hvor man hører naturen vågne og buejagtens intensitet er blot nogle få af de mange oplever, danske jægere henter i naturen.

Det stigende antal jægere gør andet end at gå på jagt. Danske jægere bruger årligt næsten 200 millioner kroner af egen lomme til naturbevarelse og udvikling af naturen. Det kan for eksempel være, når vi etablerer og plejer levende hegn, remiser, vildtstriber, vandhuller og søer.

Hertil kommer, at jægerne via jagttegnsafgiften bidrager med omkring 100 millioner, hvoraf 17 millioner anvendes målrettet til naturforbedringer.