Journalistpraktikant

Danmarks Jægerforbund søger en journalistpraktikant i ét år fra sommeren 2017. Praktikaftalen indgås igennem Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jagten på den gode historie - den kender vi alt til hos Danmarks Jægerforbund, der er landets næststørste grønne organisation!

Som praktikant hos os kommer du i meget høj grad til selv at definere din stilling.Du får mulighed for at skrive portrætter, reportager og nyheder til vores trykte magasin og hjemmeside. Du skal også slå dine folder på vores sociale medier. Du får mulighed for at komme helt ind i maskinrummet i vores politiske afdeling og prøve kræfter med alle aspekter af den såvel interne som eksterne kommunikation. Og meget andet.Der er plads til at tænke kreativt, og du får plads og lov til at folde dine idéer ud.

Vi vil som udgangspunkt gerne have en praktikant i ét år.

Danmarks Jægerforbund har i omegnen af 80.000 medlemmer, hvoraf hovedparten af disse er engageret i en af vores 862 lokalforeninger. Vi servicerer medlemmerne på en række medieplatforme: Magasinet Jæger, medlemsbladet, hjemmesiden, nyhedsbreve, Facebook, Twitter, Instagram og en del direkte kontakt med medlemmerne. Vores magasin, Jæger, læses af mere end 150.000 mennesker hver måned, og du kan læse en gratis onlineversion i bunden af denne side. Du kan også slå et smut forbi vores long-read sektion, hvor du blandt andet kan læse et portrætinterview af vores nuværende praktikant.

Du vil komme til at indgå i en stab, der har det rigtigt godt med hinanden. Hos os er der et uformelt miljø og et tæt samspil mellem de forskellige faggrupper.

Du får indblik i, hvordan det er at være del af presse- og kommunikationsafdelingen i en politisk organisation. Tilmed en, hvor der ikke er langt til toppen, og hvor du er en ligeværdig del af en engageret og passioneret samling af ansatte, som alle er eksperter på hver deres felt.

Som organisation lægger vi stor vægt på et professionelt PR-arbejde i forhold til den danske offentlighed og øvrige medieverden.

I kraft af vores store medlemsskare og store faglighed i organisationen bliver der lyttet til os, når vi agerer i det politiske rum. Vi har jævnligt vores gang både på Christiansborg (som du også kan snuse til) og i Bruxelles.

Det er ikke et krav, at du selv har jagttegn, men det er en fordel, hvis du har en bred interesse for natur og miljø.

Danmarks Jægerforbund har landets flotteste kontor beliggenhed i vort helt nye og prisbelønnede domicil, Jagtens Hus. Fra din måske kommende kontorstol vil du få udsigt til Kalø Slotsruin samt Aarhus hen over Aarhus Bugten. Jagtens Hus ligger kun en halv times kørsel fra Aarhus, og der går bus lige til vores hoveddør.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være praktikant, så kontakt gerne vores nuværende, Anita Vognstrup, på avo@jaegerne.dk eller tlf. 60 22 20 70. Anita vil i de kommende uger snappe fra hendes liv som praktikant, så følg profilen djprakker på snapchat.

Webredaktør Kenneth Sletten Christensen, Anita Vognstrup og jeg vil være til stede både i Odense den 29. marts, lige som vi selvfølgelig vil være til Store Matchdag i Aarhus den 19. april. Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at besøge os.

Med venlig hilsen

Max Steinar

Ansvarshavende redaktør
mst@jaegerne.dk
Mobil: 23 83 02 70

Læs Jæger februar 2017