Spørgsmål og svar om udsætning

• Hvilke arter må sættes ud i naturen?

Svar: Som udgangspunkt er det ikke tilladt at udsætte dyr i naturen, men undtaget for denne regel er gråand (Anas platyrhynchos), agerhøne (Perdix perdix) og fasan (Phasianus colchicus). Det er de eneste arter, som må udsættes, og det er dermed ikke lovligt at udsætte eksempelvis rødbenede agerhøns eller kongefasaner.

• Hvor mange stykker fjervildt må jeg udsætte på min ejendom?

Svar: For gråændernes vedkommende er det gældende, at der må udsættes en ælling pr. 150 kvm åbent vandspejl eller en voksen and pr. 300 kvm åbent vandspejl. Mængden af ænder, som kan udsættes i den enkelte sø, afhænger af søens størrelse, og man kan dermed ikke pulje det samlede vandspejl og udsætte alle ænderne i én sø. Vær opmærksom på naturbeskyttelseslovens regler, inden du begynder at sætte ænder ud. For agerhøns og fasaner gælder det, at der må udsættes 100 fugle pr. ejendom eller 1 pr. ha på ejendomme over 100 ha. Ønsker man en udsætning større end det, kræver det, at man anmelder en biotopplan. Med en biotopplan kan man opnå mulighed for at udsætte 4 agerhøns pr. ha eller 7-12 fasaner pr. ha. Visse ejendomme er undtaget reglen om anmeldelse af biotopplaner (natur- og skovejendomme). Dette kan man læse mere om i vejledningen til udarbejdelse af biotopplaner.

• Hvornår skal jeg have et udsætningskursus?

Svar: Hvis du er udsætningsansvarlig for mere end 100 fugle, skal du have et udsætningskursus.

• Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg køber fjervildt til udsætning?

Svar: Først og fremmest skal du være opmærksom på, at de fugle, du køber, er sunde og stærke, så de har de bedste forudsætninger for et liv i det fri. Derudover skal du være opmærksom på, at du indenfor en uge skal indberette, at du har udsat fuglene, til Miljøstyrelsen.

Du skal yderligere lave optegnelser på kort med angivelse af art, antal og dato for udsætning. Disse kort skal gemmes i to år og forevises Fødevarestyrelsen, hvis de kommer på kontrol. Du skal være opmærksom på, at køber du gråænder, skal de ledsages af dokumentation for, at de stammer fra en besætning, som er testet fri for fugleinfluenza. Importerer du fugle fra udlandet, skal disse ledsages af et såkaldt TRACES-dokument, hvor fuglenes endelige bestemmelsessted (adressen, hvor de udsættes) fremgår.

• Skal jeg indberette min udsætning, hvis jeg udsætter færre end 100 fugle?

Svar: Ja. Al udsætning skal indberettes til Miljøstyrelsen. Og der skal også føres optegnelse over udsætning af færre end 100 fugle. Kravet til indberetning kom som en del af det udsætningsforlig, som trådte i kraft i 2018, og skal medvirke til, at der kan skabes et overblik over, hvor mange stykker fjervildt som reelt udsættes i Danmark.

• Hvad kan jeg gøre, hvis mine udsatte fugle bliver syge?

Svar: Som udgangspunkt ingenting. Udsat fjervildt er ikke længere husdyr og må derfor ikke medicineres. Det bedste vil derfor være at forebygge sygdom ved at sørge for en god hygiejne og masser af plads.

• Jeg har anmeldt en biotopplan på en del af min ejendom. Kan det virkelig passe, at jeg ikke må regulere rævehvalpe på hele ejendommen?

Svar: Ja, det kan det. På ejendomme, hvorpå der er anmeldt en biotopplan, må der ikke reguleres rævehvalpe.

• Det er svært at holde de udsatte fasaner på terrænet, hvorfor?

Svar: Umiddelbart er det svært at svare på, men som hovedregel er det, fordi der enten er noget galt med terrænet, eller der er for stor forstyrrelse. Mange udsætningspladser og terræner ser fine ud i den periode, hvor der udsættes, men i slutningen af efteråret er sagen nogle gange en anden. Måske mangler der læ, morgensol eller vand? Oprindeligt er fasanen en steppefugl, men på vore breddegrader er det en udpræget randfugl, som ynder et mosaiklandskab med småskove og småbiotoper.

Denne artikel blev bragt første gang i augustnummeret af Jæger, 2022.