OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. juni 2021

Kredsmøde i kreds 7: Vær på stikkerne!

I weekenden var det tid til kredsmøde i kreds 7. Jægerne skal være den bedste udgave af sig selv, og de skal bruge deres stemme i debatten, lød det bl.a. fra talerstolen.

Tekst og Foto: Johannes Bojesen

Mere end 30 grader pressede sig på uden for Slangerup Idræts- og Kulturcenter, så der blev viftet flittigt med Danmarks Jægerforbunds værdisæt på kreds 7’s årlige møde i weekenden. Skal man tro talerne, gælder det også i andre sammenhænge om at vise de gode værdier frem, for jagten og jægerne er generelt under pres i de her år. Som kredsformand Hans Henrik Madsen sagde i sin indledende beretning, er det er vigtigt, at jægerne forsøger at være den bedste udgave af sig selv, og bruger deres stemme i debatten:

- Hvis vi ikke holder fokus, kommer vi for sent!

Hvad er en strategi?

En god strategi er vigtig i svære tider, men hvad er en strategi egentlig? KB-medlem Lars Ehrensvärd, med en fortid på bl.a. Forsvarsakademiet og i Jægerkorpset, holdt et interessant indlæg om forskellige strategityper og om hvordan de skrues sammen. I en kaotisk virkelighed, hvor dagsordener ændrer sig fra dag til dag, er det afgørende, at kunne manøvrere hurtigt, og være i stand til at justere strategien efter forholdene.

Andre grønne organisationer har offensive strategier, der prøver at ændre rammerne for jagten, mens jægerne for ofte havner i defensiven og forsøger at ændre egen adfærd – frem for at sætte dagsordenen.

Betydningen af "grønt" folketingsvalg

DJ-formand Claus Lind Christensen, fortsatte i samme spor, og mente, at jægerne for sent forstod betydningen af det ”grønne” folketingsvalg i 2019:

- Vi skal blive klogere på dagsordenen om større biodiversitet, og bruge vores indflydelse, sagde han. I kølvandet på forslaget til EU's biodiversitetsstrategi – der bl.a. har et forbud mod jagt og lystfiskeri i 10 pct. af medlemslandenes areal på tegnebrættet – har rigtig mange jægere og tillidsfolk skrevet til politikerne. Det har virket, fortalte formanden, der fornemmer, at der efterfølgende har været mere fokus på jægernes bekymringer.

I denne, som i andre sager, der risikerer at begrænse mulighederne for at gå på jagt, er det vigtigt, at jægerne tidligt bliver opmærksomme på de sager, der er på vej, så det er muligt at agere i tide:

-Vær på stikkerne, lød det fra Claus Lind Christensen.

I flere møjsager om ulvedrab, forgiftninger af rovfugle og ulovlige fælder har jægere selv været med til at sætte sig i dårligt lys, og den kraftige underrapportering af udsatte gråænder truer med at stoppe andeudsætningen. Med hensyn til rapporteringen har jægerne desværre ikke kunnet leve op til tilliden, beklagede formanden:

- Her har vi simpelthen gjort i egen rede!

Når agerhønen har det godt, har naturen det godt

På positivsiden kunne DJ-direktør Karen Friis fortælle, at historierne, om medlemmer, der fosser ud af forbundet, ikke holder. Der er snarere tale om status quo, forklarede hun. To nyansatte foreningsvejledere i DJ skal hjælpe lokalforeningerne med at gennemføre generationsskift og oprette ungdomsafdelinger.

Til slut var Lars Ehrensvärd igen på talerstolen. Denne gang som formand for kredsens nye Natur- og vildtplejeudvalg, der i samarbejde med kommuner og landboforeninger skal hjælpe markvildtlav over store, sammenhængende områder på benene. Samarbejde i stor skala er vigtig for biodiversiteten, og agerhønen er faktisk en rigtig god indikator for, hvordan naturen i det åbne land har det. Har den det godt, vil naturen nemlig også have det godt.

- Så når nogen spørger, hvad jægerne gør for naturen, kan vi nemt tælle agerhøns, og dokumentere effekten af tiltagene og om de har virket, sluttede Lars Ehrensvärd.