Nyudsprunget buejæger: Bueprøven er overkommelig

_{Som den erfarne buejæger nok vil bemærke, så begår jeg mange begynderfejl under skydningen i denne video, men som med alt andet handler det om at blive ved med at udvikle sig. Glem ikke, at det skal være glæden, der driver værket.}

Jeg har altid været fascineret af mennesker, som kan sende en pil afsted fra en bue med stor præcision, og derfor har jeg længe tænkt, at det må være den ultimative jagtlige oplevelse at nedlægge et stykke vildt med bue. Jeg har dog også altid været bevidst om, at det fordrer en betydelig træningsindsats at være god med buen. Dertil kommer den obligatoriske viden om, hvilke faktorer der yder indflydelse på et præcist skud.

Måske går du selv med lignende tanker, og ligesom jeg gjorde, holder du dig tilbage af frygt for, at det vil være for omfattende en mundfuld at tage bueprøven. Hertil har jeg kun at sige: Det er mere ligetil, end du umiddelbart vil tro, så længe du er villig til at ville ofre noget tid og energi på processen.

Overvej buetypen

Når jeg påstår, at det er overkommeligt at få bueprøven i hus, så er det vigtigt at forstå, at jeg her taler om at tage bueprøven med compoundbue. Recurve- og langbuen er uomtvisteligt langt sværere at skyde præcist med, og disse buetyper forudsætter særdeles meget træning, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at bestå bueprøven og ikke mindst kunne sætte en dræbende pil i en jagtsituation.

Derfor vil jeg opfordre til, at man på forhånd overvejer, om recurve- og langbue er de rette buetyper at starte ud med, hvis man vel at mærke ikke har den store erfaring inden for bueskydning. Compoundbuen er i modsætning til de to andre buetyper ikke helt så krævende, og du vil dermed hurtigere kunne opnå succes med skydningen.

Når man så en dag er en erfaren compoundbueskytte, kan man tage de andre buetyper op og med tiden finde ud af, om de tiltaler en i højere grad. Mit indtryk inden for denne kontekstuelle ramme er, at recurve- og langbuen giver nogle spændende muligheder, som bestemt er værd at udforske, når man er klar. Men da jeg endnu ikke er nået dertil, vil resten af denne artikel beskæftige sig med, hvordan man får styr på skydningen med compoundbuen, så man kan bestå den frygtede bueprøve og derpå komme på buejagt.

Ingen løse ender

Det lyder måske som den mest gennemtærskede kliché, men det kan ganske enkelt ikke understreges nok: gode forberedelser kræver tid og hjerte.

Det tidsmæssige aspekt giver sig selv, da præcisionen i skydningen afhænger af, hvor meget tid man har brugt på at lære sin bue at kende. Er man samtidig motiveret for at lære at skyde og ikke mindst jage med bue og pil, så er sandsynligheden for, at man er villig til at lægge den fornødne tid i processen langt større.

Det skal dog pointeres, at langt de fleste mennesker kan lære at skyde med compoundbuen, men det kræver naturligvis dedikation.

Er disse aspekter på plads, så er næste skridt at finde frem til en bue, der passer til ens kropslige proportioner og ikke mindst den styrke, man besidder. I denne sammenhæng giver det særdeles god mening at opsøge en specialiseret buejagtforretning, hvor man kan få kyndig vejledning, så man kommer ud ad døren med den helt rigtige bue og ikke mindst de rigtige pile.

De fleste steder får man desuden hjælp til at sætte buen op, så den passer til en. Her skal man dog væbne sig med tålmodighed, da denne proces godt kan tage på den gode side af to timer. Det er netop essentielt, at træklængden, trækstyrken, releasen og pilenes stivhed er tilpasset til en og ikke mindst, at sigtet er indstillet korrekt.

Er man imidlertid lidt betænkelig ved at købe sin egen bue, kan man søge råd i de mange buejagtforeninger. Det er min erfaring, at man her møder stor velvilje og imødekommenhed, og det er som regel muligt at få lov at prøve flere forskellige buer, inden man køber sin egen.

Det kan dog heller ikke understreges tilstrækkeligt, hvor vigtigt det er, at man allierer sig med en erfaren bueskytte fra begyndelsen. Derved undgår man at inkorporere de typiske begynderfejl, og når man på et tidspunkt er klar til bueprøven, er der ingen løse ender.

De rette forberedelser er nøglen til succes

Man kan dog ikke undgå fejlene, men har man ikke en erfaren bueskytte ved sin side de første gange, man sender pile afsted, så risikerer man at oparbejde dårlige vaner. Dårlig fodstilling, forkert aftræk, for mange ankerpunkter og lignende er små detaljer, som kan yde indflydelse på præcisionen.

Eksempelvis havde jeg under mine forberedelser til bueprøven en tendens til at ankre for voldsomt, hvilket påvirkede strengens bane en anelse. Dermed sad mine pile til venstre for det punkt, hvor jeg sigtede, og det var naturligvis til stor frustration. Heldigvis fik jeg rettet op på denne begynderfejl nogle uger inden bueprøven med hjælp fra en erfaren buejæger.

Lignende fejl kan man ikke undgå at begå i begyndelsen, og dermed understreges vigtigheden af, at man ikke udelukkende træner på egen hånd. Når det så er sagt, så er det også væsentligt at være i stand til at skyde på egen hånd. Det er trods alt vilkårene til bueprøven.

Heldigvis forholder det sig således, at man er underlagt et krav om at deltage i et buekursus for at få lov at gå op til bueprøven. På dette meget hyggelige kursus får man dels en indføring i den teori, som er nødvendig for, at man kan bestå den teoretiske del af bueprøven, dels vejledning i de skydetekniske aspekter.

Bueprøven består nemlig af en indledende teoretisk prøve, hvor man skal svare på 20 buejagtrelaterede spørgsmål, hvoraf minimum 18 af disse skal besvares korrekt, og en praktisk prøve, hvor man skal afgive seks pile til seks forskellige bukkeskiver på ukendte afstande mellem 10 og 25 meter. Her er det et krav, at man som minimum kan sætte fem af de seks pile inden for hjerte/lungeregionen på bukken. Dog er det i dag således, at man har to forsøg til den praktiske prøve, så klarer man ikke skærene i første omgang, har man endnu et forsøg.

Til kurset og til prøven bliver det desuden testet, om den bue, man påtænker at gå op til prøven med, overholder de krav, der stilles til pilens energi. Pilen skal som minimum veje 25 gram, og da energikravet til fastbladede jagtspidser og mekaniske jagtspidser er henholdsvis 40 og 70 joule, så skal buen kunne levere den energi. Det er dog sjældent et problem med en compoundbue. Eksempelvis leverer min egen bue 117 joule, og jeg har ikke oplevet compoundbuer til hverken kurset eller prøven, som ikke har kunnet leve op til kravene.

Det er overkommeligt

Men som jeg betonede tidligere, så fordrer det dedikation at bestå bueprøven. Man bør derfor finde et sted, hvor man kan få sluppet nogle pile. Jeg vil i denne sammenhæng anbefale, at man køber sig et par buebukkeskiver, så man kan øve sig på den specifikke skive, man skyder på til bueprøven. Træfområdet er nemlig ikke cirkulært på buebukkeskiven, som det derimod er på riffelbukkeskiven.

Når man så har sin skive på plads, kan man med fordel øve serier fra forskellige afstande, så man efterligner prøvens afvikling. Det er imidlertid også væsentligt at fokusere på, hvordan kroppen arbejder under aftrækket. Det kan man gøre ved at stå på meget kort afstand og skyde med lukkede øjne. Dermed kan man tydeligt fornemme, om man spænder de rigtige steder i kroppen under skudafviklingen, hvilket har stor indflydelse på præcisionen.   

Jeg vil dog ikke opfordre til, at man slipper så mange pile som muligt hver gang, man træner. De fleste anbefaler, at man slipper få pile så ofte som muligt i stedet for mange pile over få gange. Det er også min erfaring, da man nemt mister koncentrationsevnen efter 20-30 pile. Dertil kommer, at risikoen for skader stiger, hvis man belaster kroppen for meget i begyndelsen, hvor den skal vænne sig til den nye form for belastning.

Det er derfor afgørende, at man skruer buen ned i pund, hvis man begynder at få smerter i leddene. Man bør netop oparbejde teknikken ved lav belastning. Det gør også glæden ved at skyde meget større.

I denne kontekst kan det også være en fordel at lave en vis mængde styrke- og kredsløbstræning, hvis man ikke allerede gør det. Det vil medvirke til, at trækket bliver mere ubesværet, og at man er i stand til at holde buen mere roligt i længere tid, når den er trukket. Det er en stor fordel, hvis man er uheldig at skulle til bueprøve i kraftig vind. Til bueprøven er det naturligvis tilladt at tage buen ned igen, efter man har trukket den, men det kræver god styrke at gøre kontrolleret, hvilket er endnu et incitament for at lave noget styrketræning i forbindelse med forberedelserne.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at man træner under alle vejrforhold. Om det blæser, regner, sner eller er tåget bør være underordnet. Det vil man jo ofte opleve i forbindelse med jagt, og så nytter det ikke noget, at man kun har trænet under gode forhold.

Skydetræningen udgør netop fundamentet for den selvsikkerhed, man møder op med til prøven. Jo større selvsikkerhed under skydningen, desto større er sandsynligheden for, at man består bueprøven. Så går du med en buejæger i maven, så hold ikke dig selv tilbage. Det er en afsindigt spændende jagtform, og bueprøven er bestemt overkommelig.  

Træk og slip.