Nålen i høstakken

Der er ikke meget tiltro at spore i Mike Quists kropssprog, da han skubber bundstykket frem. Nok er der nu en potent kugle i kaliber 300 WM i kammeret, og nok har han et eminent jagtområde at boltre sig på, men hvorfor skulle det lige lykkes denne morgen?

Han har bukkejagt i et af landsdelens vel nok bedste råvildtterræner, alligevel har det holdt hårdt med at finde den rigtige buk. Chancerne har, trods jagtens gode udgangspunkt, været meget få. Efter 10 dages intens, men resultatløs bukkejagt synes det således svært for ham at tro på succesen.

Én ting er dog sikkert; fra sofaen skyder han ingenting – han tager morgenens først skridt, endnu en morgen med bukkepyrsch er i gang.

Streg af spænding

Mike har mulighed for efter eget valg og på egen hånd at nedlægge bukke i et stort område med både skov, eng og mark. Reviret er en del af det smukke Holsteinborg Gods, der har store besiddelser på det sydvestlige Sjælland. Selv om Mike langtfra har mulighed for at pyrsche alle steder på godsets jorde, er jagtterrænets størrelse og specielt skønhed relativt unik efter danske forhold. Godset har 13 kilometer natursmuk kystlinje, hvoraf Mike kan pyrsche langs en stor del. Han har således ikke mange nabojægere at skænke en tanke, og bukkene kan i høj grad forvaltes selvstændigt inden for revirgrænsen.

Han drejer ned ad den sydgående skovvej ved det sted, hvor han for et par dage siden så en knopbuk og en rå. Knopbukken, der var stor af krop, fik lov at leve, mens bukken, han senere samme aften fik kontakt til, bestemt var på afskydningslisten.

Selv om terrænet er stort nok, til at Mike kan pyrsche en hel aften uden at komme det samme sted to gange, valgte han denne aften en anden taktik. Han tog ophold mellem de høje bøgestammer på den åbne skovbund.

Han vælger ofte en taktik, hvor han veksler mellem pyrsch og anstand, og taktikken skulle den aften også vise sig velvalgt. Han havde ikke stået længe, inden lyden af hurtige klove gennem skovbundens kviste fæstnede sig til trommehinderne, og som en mørk skygge gled en buk forbi ham 50 meter til venstre. Han havde fundet nålen i høstakken. Det var første gang, han havde kontakt med den buk, han derefter bestemte sig for at samle alle kræfter om.

Som sunket i jorden

Der er er med sikkerhed mange dyr i de afvekslende biotoper, alligevel synes aktiviteten at udeblive også denne junimorgen. Han ved, de er her, men alligevel er dyrene som sunket i jorden. Denne uforudsigelighed er en af grundene til, at Mike holder så meget af bukkejagten.

Et år nedlagde han tre pæne bukke samme aften, på samme pyrsch, inden for ganske få timer. Et andet år blev der inden for få dage nedlagt tre gode bukke fra den samme skydestige i et af revirets kerneområder. Og det var på kanten af dette kerneområde, han for et par dage siden havde kontakt med den seksender, han altså nu går efter.

Men hvorfor nedlagde han ikke bare bukken første gang, han så den, kunne man rettelig spørge? Det er der flere gode grunde til! Dels var bukken meget aktiv den aften og i konstant bevægelse, dels var der ikke kuglefang, da bukken kort standsede op for at skrabe i skovbunden – helt symptomatisk for denne sæson var det bare ikke Mikes aften …

Nålen skal trådes

Selvom den sydvestsjællandske bukkejæger derfor ikke er specielt optimistisk denne morgen, er han til gengæld så garvet en jæger, at han ikke er i tvivl om, at chancen pludselig kan opstå ud af det grønne.

Han drejer om et hjørne, ser noget rødt, fornemmer en bevægelse. Kikkerten op, en hurtig konstatering og riflen i skydestokken. Den bageste halvdel af dyrekroppen er fri, og Mike konstaterer, at det er en buk. Så drejer den rundt, kommer ud i det fri på skovvejen – det er ham, seksenderen fra den anden aften!

Mike har været jæger hele sit voksenliv, og han skyder godt. Kort sagt; han ved, hvad han laver. Alligevel tøver han lidt, han skal lige have nerverne i ro, for bukkefeberen har tag i ham. Det har ikke været let at finde nålen i høstakken, men nu er den fundet. Den skal ”trådes” efter forskrifterne – det må ikke gå galt.

Bukken får mulighed for at byde sig til i skudchancer hele to gange, inden Mike får helt hold på sig selv. Men da den står der tredje gang, krummer han fingeren og fejer benene væk under bukken – endnu en flot buk er leveret i dette revir, dette eminente råvildtområde – men let, det var det ikke!

tln@jagtrejsefeber.dk

Jæger

Du har netop læst en artikel fra Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund får bladet direkte i postkassen 11 gange om året.

Bliv medlem i dag og få indflydelse, indsigt og interessefællesskab.