OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. juni 2018

Efterafgrøder og markvildt

Miljø og Fødevareministeren ønsker at sætte fokus afprøvning og godkendelse af nye arter og metoder til udlægning af efterafgrøder. Derfor har Landbrugsstyrelsen inviteret relevante interessenter til at deltage i ”Referencegruppen om efterafgrøder”. Her i blandt Danmarks Jægerforbund.

Tekst: Jakob Bergmann Nielsen
Foto: Danmarks Jægerforbund og Jakob Bergmann Nielsen

Referencegruppens arbejde vil hovedsageligt være at indgå i dialog med forskerne og myndighederne om, hvilke forsøg der skal gennemføres samt at deltage i efterfølgende drøftelser om resultaterne fra de gennemførte markforsøg. Deltagerne i referencegruppen vil derigennem have mulighed for at medvirke i den faglige proces omkring kvælstofeffekt, dyrkningsteknik, biodiversitet, m.m. Den praktiske del af afprøvningen gennemføres af Aarhus Universitet på deres forsøgsmarker ved Foulum.

Der findes mange forskellige efterafgrøder, pligtige- husdyr- MFO- målrettede og frivillige efterafgrøder. Formålet med dem alle er dog, at de skal opsamle kvælstof. MFO efterafgrøderne, som er en del af de grønne krav, har også til formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer. Desværre har det vist sig at være yderst tvivlsomt, om MFO efterafgrøder kan opfylde dette formål.

Problemstillingen for landbrugslandets fugle ligger i at, mange efterafgrøder etableres efter høst, med en vis grad af jordbehandling. Når der foretages f.eks. en harvning af stubben vil en stor del af de spildfrø og ukrudtsplanter der er på marken efter høst, ikke længere være tilgængelige for de fugle der gerne vil fouragere på dem. For de flest af landbrugslandets arter vil en urørt stub der ligger vinteren over byde på langt flere muligheder, end en tæt og våd efterafgrøde.

Et kæmpe paradoks i forbindelse med MFO efterafgrøderne, som jo ikke udelukkende har til formål at opsamle kvælstof, men også skulle beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer, er at de må destrueres allerede 20. oktober. Hvilket i øvrigt gælder alle efterafgrøder, undtaget efterafgrøder i majs. Hvis man som landmand vælger at destruere efterafgrøderne i efteråret enten ved nedvisning eller jordbehandling, hvilket er fuldt lovligt, uanset hvilke regler der ellers gælder omkring tidspunkter for jordbehandling. Ja så kan man være helt sikker på at landbrugslandets vildt ikke profiterer på efterafgrøderne overhovedet.

Efterafgrøderne er jo et krav landmanden skal opfylde. Så hvordan gør man, hvis man også gerne vil gavne landbrugslandets vildtarter med sine efterafgrøder?

Her er tre gode råd:

  • Vent med at destruere dine efterafgrøder til foråret.
  • Efterafgrøder der etableres uden en jordbehandling, som dækker ukrudt, spildfrø og ødelægger stubben er klart at foretrække.
  • Brug alternativer til efterafgrøder som f.eks. braklægning af bræmmer og ukurante markhjørner med dårligt udbyttepotentiale. Hvilket også kan bruges til optimering af din driftsøkonomi.