OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Biodiversiteten sikres gennem uddannelse

Jagtfaglig chef hos Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard, har i dag deltaget i en debat om landmanden som naturforvalter til Naturmødet 2018 i Hirtshals. På trods af en vis uenighed mellem debattørerne, skinnede det overordnede budskab klart igennem: landmændene skal uddannes bedre, hvis biodiversiteten skal sikres i landbrugslandet.

Tekst: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund

Dyrearter uddør på daglig basis, og en stor del af forklaringen finder man i måden, hvorpå jorden udnyttes i forbindelse med landbrug og skovbrug. Vidtrækkende monokulturer skaber ugunstige forhold for mange organismer, og vil man denne udvikling til livs, kræver det en ihærdig indsats fra landbrugets side.

Med udgangspunkt i denne problemstilling har Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i DJ, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, Bent Egede Andersen fra Naturstyrelsen, Heidi Buhr Holbeck fra SEGES og Lone Andersen fra Landbrug & Fødevarer debatteret mulige løsninger.

Er frivillighed vejen frem?

Ifølge Heidi Buhr Holbech er der stor velvilje at finde blandt landmændene i forhold til at lære nye metoder, men det fordrer et skærpet fokus på uddannelse.

- Efter sommerferien bliver naturforvaltning et obligatorisk fag på landbrugsuddannelsen, hvilket er væsentligt, da mange landmænd i dag har for lidt viden. Mange kommuner er i denne sammenhæng gode til at rådgive, men mange kan fortsat lære meget, lyder det fra Heidi Buhr Holbech.

Lone Andersen tilslutter sig dette synspunkt, da hun har en opfattelse af, at fokus i for høj grad ligger på landbrugsinteresser.

- Fokus har hidtil været på dyrene på markerne og ikke på naturen. Dertil kommer, at der længe har hersket en form for mistillid mellem politikere og landmænd, der har ført til, at mange landmænd har følt sig snydt. Derfor skal der opbygges tillid, og mange landmænd vil gerne, fortæller hun.

Rasmus Ejrnæs pointerer dog, at naturen mangler plads, og at mange naturarealer i dag udfylder andre funktioner end den rendyrkede natur, hvilket resulterer i en halvhjertet naturbeskyttelse. Ifølge ham er det frivilligheden, der er problemet.

- Mange jordejere vil i realiteten ikke, og de laver en lang række tiltag, som gavner nyttedyr og mennesker og dermed ikke naturen.

Lone Andersen peger i denne sammenhæng på, at naturpleje kræver økonomi bag. Hun ser blandt andet landbrugsstøtteordningerne som en udfordring, da de efter hendes udsagn er skruet forkert sammen.

Bent Egede Andersen pointerer imidlertid, at der ikke er tale om et enten eller.

- Det er ikke et enten/eller. Ikke alle kan betragtes ens, og eksempelvis kan man hente inspiration i Irland, hvor støtteordningerne er anderledes.

Langsigtede løsninger er vejen frem

Niels Søndergaard fremhæver, at det er væsentligt at tænke langsigtet, når det kommer til løsningen på problematikken med den faldende biodiversitet. Han ser det her som bydende nødvendigt at tænke forretning og uddannelse for derved at skabe et økonomisk incitament for landmændenes rolle i naturforvaltningen.

- Uddannelse af landmænd er vejen frem, og de kan lære meget af de gode eksempler rundt omkring, påpeger han.

Rasmus Ejrnæs er dog bekymret, når der hele tiden skal tænkes økonomi ind i naturforvaltningen.

- Hold op med at tænke, at der skal tjenes penge for at pleje naturen. Jeg mener, at der skal frigives 5-10 procent af det danske areal til beskyttet natur. Disse arealer skal udvælges og efterfølgende have fred, lyder det fra en bekymret Rasmus Ejrnæs.

Niels Søndergaard peger inden for denne kontekstuelle ramme på det langsigtede perspektiv, og vigtigheden i det kommunale arbejde.

- Den langsigtede planlægning vil være afgørende, og her taler vi om 20-30 år ud i fremtiden. Det er centralt, at kommunerne tager ansvaret for målsætningerne, så der på den måde skabes et styringsværktøj. Rådgivning og samarbejde skaber resultater, hvilket markvildtindsatsen vidner om, påpeger han.

Dette budskab bakker Lone Andersen op om, da hun fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på at igangsætte en proaktiv og opsøgende rådgivning til landmænd, som vil indeholde en vidensformidling om de små naturarealer, som stort set er gratis at forbedre. 

I kølvandet på debatten er spørgelysten stor blandt de mange fremmødte, og der hersker generelt en god stemning omkring scenen, hvilket skaber håb for fremtidens naturforvaltning.

I morgen fortsætter de spændende debatter til Naturmødet i Hirtshals, og det er ganske gratis at deltage, og Danmarks Jægerforbund har en stor stand, hvor alle interesserede kan komme forbi til en snak om lidt af hvert - og især jagt. I løbet af dagen vil der desuden blive afholdt flere debatter i Jægerforbundets telt, hvor man måske kan tilegne sig noget ny viden.

Du kan få det fulde overblik over Jægerforbundets aktiviteter her