Find og book en naturvejleder

Vores professionelle og yderst kompetente naturvejledere tilbyder skræddersyede forløb om jagt og natur til private, firmaer, skoler og institutioner.

Fælles for alle jægerforbundets naturvejledere er, at de har naturen og jagten som deres store passion, de er blændende gode til at formidle og har mange års erfaring. De har hver især en bred naturforståelse, men samtidig har de specialiseret deres formidling i særlige retninger.

Naturvejlederne har bl.a. erfaring med at formidle natur, jagt og vildt til kokkeskoler, skoler og daginstitutioner. De kan arrangere teambuilding, teamcooking med vildt, afholde publikumsjagter og har undervist på både Timm Vladimir og Claus Meyers kokkekurser.

Uanset om du skal arrangere et par timer med jagt og natur til skoleklassen eller den helt store medarbejderdag med skydning, bålmad og masser af natur, kan Danmarks Jægerforbunds naturvejledere hjælpe dig. Kun fantasien sætter grænser.

Klik på en naturvejleder på kortet og læs mere om, hvad den enkelte naturvejleder kan tilbyde. De kan hver især hjælpe dig med at skræddersy en oplevelse, der passer til dine behov. 

Priserne er fra 536 kr./timen (Minimum 2 timer).

Har du yderligere spørgsmål eller brug for vejledning, kan du kontakte den koordinerende naturvejleder Franz Holmberg på 88 88 75 49 eller fho@jaegerne.dk.

Find og book din nærmeste naturvejleder her