Fine trofæer til opmåling

Tirsdag d. 8-12-2015 afholdt Danmarks Jægerforbund årets trofæopmåling i lokalerne hos A P Hellisen i Lobbæk. Mange af øens jægere havde taget turen til Lobbæk, for at få et eller flere trofæer opmålt, eller bare for at kigge og opleve den gode stemning der altid er ved disse arrangementer.

Det var, sædvanen tro, medarbejdere i Danmarks Jægerforbund, jagtkonsulent Fritz Heje Hansen samt Kenneth Jørgensen, der forestod årets trofæopmåling.

Der blev i alt opmålt 55 trofæer fra både ind og udland. For bukke nedlagt på Bornholm, 30 i alt, opnåede hele 4 guldmedalje, 5 sølvmedalje og 4 bornholmske bukke blev opmålt til bronzemedalje. Årets antal opmålinger og antal opnåede medaljer, er markant lavere end sidste års opmåling, men Bornholm leverer stadig mange fine bukke og det bliver spændende, om nogle af de bornholmske bukke er at finde på Danmarks Jægerforbunds top 10 liste til foråret 2016

Der var også i år flere udenlandske trofæer, lige fra kronhjort, då og sikahjort, råbuk og mufflon. Det er bornholmske jægere som i større og større grad tager på både ind og udenlandske jagtrejser, og jagtrejse arrangør Gamekeeper Hunting Tours, var da også på plads hos Hellisen hele dagen og aften.

ME.