OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Skovens Dag

Elsegaarde Jagtforening stod for 10. år i træk for Skovens Dag og havde med Jægerråd Syddjurs, Nationalpark Mols Bjerge, skovejer Eivind Engberg, Ebeltoft Jagthornsblæsere, Ruhårsklubben, Grenaa, og Det Danske Spejderkorps, 1. Ebeltoft. arrangeret en fantastisk dag.
I år var især Nationalparkens guidede tur i Ulstrup Å-dal og Eivind Engbergs guidede tur på "Randers Fladen" (der afsluttedes med træfældning med motorsav og publikumskonkurrence om at gætte træets højde og kubikmeter samt  Ruhårsklubbens jagthundeopvisning var store trækplastre.

Jægerråd Syddjurs havde en info-stand med orientering omjagt generelt og Jægerrådets virke i særdeleshed. I dagens anledning var udarbejdet 2 foldere, der fortalte om Jægerrådets virke, bl.a. med eksempler på høringssvar om aktuelle naturspørgsmål i kommunen. - Nationalparken serverede pandekager bagt over bål og serveret med naturens spiselige urter. Spejderne serverede bålbagte snobrød og bød på træklatring.
Jagthornsblæsernes velklingende toner bandt hele dagen sammen.

Elsegaarde Jagtforening selv bød på luftbøsse- og bueskydning samt smagsprøver på grillet dyrekølle. -. meget lækkert.

Mere info omkring Ørnbjerg Mølle - se http://www.oernbjergmoelle.dk

Tekst: Reidar Lænø

Foto: Reidar Lænø