Formandsmøde 30. oktober

Skrevet af: Henrik Kragh, 03. november 2017

Formandsmødet den 30. oktober blev afholdt i Sport og kulturcenteret i Brovst.

Mødet var lavet som et fællesmøde, hvor også Danmarks Jægerforbunds medlemmer var inviteret.

Jagtforeningerne var repræsenteret af ca. 30 foreningsformænd fra kreds 1 samt medlemmer fra diverse foreninger og jægerråd, i alt omkring 70 tilhørere.

Aftenen indledtes med lidt fælles spisning, der blev serveret biksemad med spejlæg og tilbehør.

HB medlem Leif Bach og DJ Kreds 1 formand Grethe Jakobsen var mødt op - velforberedte, klar til debat med de fremmødte. Da middagen var indtaget, indledte Leif Bach med præsentation af aftenens program.

Emnerne for aftenen var:

  • Jagttidsforhandlinger - resultatet og opfølgning på hele processen
  • Udsætningsforlig - resultat og proces
  • Strukturdrøftelse med medlemmerne

 

  • Jagttidsforhandlinger - resultatet og opfølgning på hele processen

Den faglige arbejdsgruppe der er nedsat af Vildtforvaltningsrådet, har løbende og i tråd med de afholdt møder i Vildtforvaltningsrådet, været medvirkende til at det i overvejende grad har været fagligheden der har været beslutningsgrundlaget for jagttiderne for de forskellige arter. En arbejdsgruppe der fortsætter arbejdet de kommende år.

Deltagerne kom under fremlægningen med gode og konstruktive spørgsmål.  

Læs mere her om indstillingen.....

 

  • Udsætningsforlig - resultat og proces

Leif Bach fortalte om forløbet af behandlingen. Man påbegyndte arbejdet tilbage i september 2016, hvor vildtforvaltningsrådet nedsatte en arbejdsgruppe.

Man forventer at der udarbejdes en bekendtgørelse i december, som skal træde i kraft i starten af 2018.

Udsætningsforliget er gældende i 8 år for agerhøns og fasaner, hvorimod udsætning af gråænder skal evalueres efter 2 år.

De generelle ændringer er disse:

• Obligatorisk indberetning af registreringen af udsat vildt

• Mere og bedre uddannelse af dem der udsætter mere end 100 fugle

Mere info om emnet vil blive offentliggjort på hjemmesiden på et senere tidspunkt. 

  • Strukturdrøftelse med medlemmerne

Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse har åbnet for debat omkring Jægerforbundets struktur. Når man kigger indad i organisationen, erkender man at strukturen måske ikke er helt på plads.

Debatten gik i salen, der var flere kommentarer og gode input. Slutteligt blev man enige om, at debatten skal fortsætte ude i foreningerne. Der vil blive taget initiativ til, at emnet bringes op på årsmøderne i Jægerrådenes regi.

Din mening er vigtig for os! Mød derfor op når dit lokale Jægerråd afholder årsmøde.

Du finder datoerne for årsmøderne her.

Deltagerne kom med konstruktive spørgsmål til jagttidsprocessen og gode input til debatten om strukturen.