Sikkerhed

Fokus på sikkerheden er et must på enhver jagt. Og som jæger må man ubetinget kende forsigtighedsreglerne for håndtering af våben og ammunition. Derudover er det vigtigt at vide, hvor medjægere og andre naturbrugere befinder sig under jagten, så der ikke opstår farlige situationer.

Det sker, at der forekommer vådeskud og uheld med skydevåben. Disse uheld får oftest skæbnesvangre konsekvenser, når der er flere sammen om jagten. De fleste uheld skyldes uagtsomhed og manglende omtanke – altså menneskelige faktorer.

Mange uheld kan ofte reduceres væsentligt ved den måde, jagten er tilrettelægges på, så man sørger for, at deltagerne bevarer overblikket over jagten. Her gælder, at en kompetent jagtledelse er stærkt medvirkende til at reducere uheld. Dog skyldes enkelte uheld fejl på våben eller ammunition.

Opskriften på en sikker jagt med et minimum af uheld rummer tre ingredienser:

  • Veluddannede jægere, der har overblik – og kan bevare det.
  • En god parole.
  • En dygtig jagtledelse.

Forud for enhver jagt bør man gennemtænke, hvordan jagten skal foregå, og hvilke risici der kan være forbundet med den. Det er ved at udvise rettidig omhu og omtanke, at man kan forebygge farlige situationer. Der er flere årsager til uheld eller tæt på-uheld under jagt.

  • Den gode parole

    Når du skal arrangere jagt, kan det i høj grad anbefales at forberede sig grundigt. 

    Med til forberedelsen af en jagt, hvor der er flere jægere til stede, hører en udførlig parole, der sætter rammerne for dagens afvikling, afskydning og sikkerhed.

    Det er derfor vigtigt, at der er fastsat et klart mål for jagten. Hvad skal vi jage, og hvad kræves for at opnå det forventede resultat?

    Parolen skal være så kort og præcis som muligt og vigtigst af alt: operativ.

    - Med det mener jeg, at parolen skal kunne forstås og efterleves af de tilstedeværende jægere. Det nytter f.eks. ikke noget at have en parole på en riffeljagt, der kun tillader afskydning af rålam, hvis man ved, at selskabet ikke kan håndtere en sådan afskydning, siger underviser i Jægerforbundet Peter Smærup.

    Parolen kan indeholde mange forskellige elementer, men man skal overveje, hvad der passer til den enkelte jagtdag.

    - Når jeg laver parolen til en jagt, indeholder den de overordnede rammer for dagen, herunder jagtetiske og sikkerhedsmæssige aspekter. Det nytter ikke om morgenen at præsentere detailplanlægning af de enkelte såter. Det kan ingen huske. Den type praktiske oplysninger gives umiddelbart før såten, så man er sikker på, at alle har hørt, hvordan såten skal drives, posternes placering og særlige instrukser til den enkelte jæger, understreger Peter Smærup og fortsætter:

    - Om man har en lamineret parole, der kan anvendes fra gang til gang, eller om man kan den uden ad og tager den frit fra leveren, er naturligvis helt op til den enkelte, men man skal sørge for at få alle relevante oplysninger med fra morgenstunden, så man undgår evt. tvister i løbet af jagten og ikke mindst undgår farlige situationer.

    Elementer i parolen

    • Forevisning af jagttegn – ved riffeljagt forevisning af gyldig tilladelse til riffeljagt (kun politiet kan kræve at se jagttegn, jagtherren vil dog typisk stille det som betingelse for deltagelse).
    • Hvilke vildtarter må skydes? Ved riffeljagt med særlige restriktioner kan det være en fordel at udlevere det skriftligt.
    • Hvad må der skydes med – haglstørrelser og -materiale?
    • Skudafstande – specielt til ræv og råvildt med hagl.
    • Kommunikation under jagten.
    • Våbenbehandling – både under og mellem såterne.
    • Skudvinkler til både løbende og flyvende vildt, kuglefangved riffeljagt.
    • Hvordan hunde skal føres. 
    • Anvendelse af sikkerhedsudstyr – hattebånd, skydebriller og evt. høreværn.

    Dette er kun minimumselementerne, som enhver parole bør indeholde. Den kan udvides efter behov, men pas på med ikke at gøre den for detaljeret. Peter Smærup. 

  • Ekstrem fokusering på enkeltheder

    Et eksempel er ved skud til et stykke vildt, som ikke bliver nedlagt, og hvor man derfor skal beslutte, om man vil afgive endnu et skud.

    Her kan der nemt opstå en farlig situation af flere grunde:

    • Overraskelse over den udeblevne effekt af skuddet.
    • Pres for at skulle skyde igen – hurtigt og måske under vanskelige forhold.
    • Fortvivlelse over muligvis at have anskudt dyret.

     

    Alt dette kan give tunnelsyn, hvor man utilsigtet kommer til at fokusere på at skulle skyde igen for at rette op på den fejl, man måske har begået. Faren er, at man lukker alle andre indtryk og impulser ude. Det er en helt naturlig reaktion – yderligere forstærket af et voldsomt tidspres. Men den ensidige fokusering bliver problematisk, hvis den fører til skudafgivelse uden sikker baggrund (kugle/haglfang).

    Man kan foregribe tunnelsyn ved at orientere sig grundigt om omgivelserne til ens post, eller – hvis der er tale om en jagt, hvor man bevæger sig – ved at orientere sig i terrænet. Det handler om løbende at vurdere, hvor man sikkert kan afgive skud, og hvor man ikke kan.

  • Gode sikkerhedsvaner

    Sikkerhed på jagt handler i sagens natur især om god og sikker våbenføring. Retten til at bære og anvende våben er et privilegium, som jægerne har, og som er accepteret af samfundet. Men det kræver bevidsthed om, at retten til at bære jagtvåben også indebærer pligten til ansvarlig og sikker omgang med disse våben.

    Danske jægere er kendetegnet ved en meget høj standard, når det gælder sikkerhed på jagt. Det skyldes ikke mindst, at jagttegnsundervisningen og jagtprøven lægger meget stor vægt på netop sikkerhed. For kommende jægere er det derfor vigtigt at tillægge sig gode vaner for våbenhåndtering allerede fra starten af deres jagtlige karriere.

  • Jagt med haglbøsse

    Ved jagt med haglbøsse er det oftest på trækjagt eller ved jagt på løbende vildt, der opstår farlige situationer. Et eksempel er trækjagt på ænder. Er der mulighed for det, skal skytterne så vidt muligt placeres på samme side af vandhullet eller søen. Vær opmærksom på sikkerhedsafstanden for vertikal (lodret) skudafgivelse. Sørg for ved parolen at alle er orienteret om hinandens placering. Indskærp ved samme lejlighed reglerne for, hvornår og hvordan der afgives skud.

    Undgå apportering foran skytterne, og lad aldrig skytterne skyde på ænder, der ligger på vandspejlet. Det man troede var en vingeskudt and, kan være en svømmende hund.

    Afbryd hellere jagten, når trækket er slut, og udnyt det sidste lys til at hente fuglene på vandet. Medbring gerne en kraftig lygte. Eventuelle anskydninger kan så aflives, efter at alle jægere og hunde er samlet, og der kan afgives sikre skud.

    Ved trækjagt på duer og krager, hvor man sidder flere sammen i skjulet, bør jægerne have en klar aftale om, hvem der skyder. Den jæger, der skyder, må kun skyde stående. Den anden jæger eller apportør skal forblive siddende. Det er vigtigt at tænke på placeringen af den enkelte jæger, så han eller hun kan rejse sig op og føre våbnet op til skulderen, uden at det på noget tidspunkt udgør en risiko.

    Ved jagt på løbende vildt, fx ræv og råvildt, hvor flere jægere deltager, skal man ved planlægningen sikre, at skytterne har så god oversigt som muligt. Den enkelte skytte skal på posten sikre sig klarhed over nabopostens placering og eventuelle klapperes og hundefolks placering/bevægelsesretning. Endelig skal skytten sikre sig, at han/hun kun afgiver skud mod det vildt, der ønskes nedlagt.

    Det er ved disse jagter vigtigt at sikre sig en overskuelig baggrund, og jægeren bør derfor være opmærksom på, i hvilken retning og inden for hvilket område der kan afgives sikre skud. I alle andre tilfælde skal skudafgivelse helt undlades.

    Er man jagtleder på en klapjagt eller drivjagt, bør man ved parolen indskærpe sikkerheden, og under hvilke betingelser der kan afgives skud. Ligeledes skal man under ladning og afladning sikre sig, at det kan ske uden at pege på nogen. Jagtlederen skal – når posterne stilles ud – sikre sig, at posterne kender parolen. Jagtlederen skal eventuelt anvise, i hvilke retninger der ikke kan afgives skud. Trods alle forholdsregler er det dog altid den enkelte jægers ansvar, om skuddet kan afgives sikkert.

    Det sker desværre alt for ofte, at der tages fejl af hunde, som bevæger sig i bevoksningen, og løbende vildt.

  • Pas på øjnene

    Sikkerhed med briller på. Når uheldet er ude, er det især øjnene, der er sårbare. For selv hagl med lav fart, som ikke trænger igennem tøj eller hud, kan give skader, hvis de rammer øjnene. Derfor er et par skydebriller en god idé, når man deltager i selskabsjagter. Brillerne sikrer først og fremmest øjnene mod direkte påskud og rikochetter. Men samtidig beskytter de mod andre fremmedlegemer såsom kviste, grannåle og lignende.

  • Riffeljagt

    Ved trykjagt med riffel er der en forøget risiko for, at kuglen kan ændre bane ved kontakt med vildtkroppen, hvis den rammer træer, eller der sker opspring fra jorden. Sikkerhedsafstanden for kuglevåben er da også 20 gange større end ved haglvåben, og man skal være særlig omhyggelig ved placering af skytterne.

    Det skal ved parolen indskærpes, at der kun må skydes, når der er et forsvarligt kuglefang. Kuglefanget skal være jord, sand eller lignende og ikke en uoverskuelig granplantage i baggrunden.

    Posterne skal altid gøres opmærksomme på skudfelter, hvor skud kan afgives sikkert. Og man bør altid afmærke eventuelle fareområder, så skytten fra sin post tydeligt kan se, hvor han ikke må skyde. Dette skal jægeren gøres opmærksom på, når han sættes på post.

    Skytterne skal overholde reglen om ikke at forlade deres poster, før det er aftalt, og alle drivere og hundeførere på jagten skal bære veste eller lignende med sikkerhedsfarver.

    Sørg for, at alle skytter har efterset og kontrolleret deres våben. Ingen må lade deres våben, før de er på post, og alle skal aflade og kontrollere deres våben, når såten er slut. Bundstykke og magasin bør ikke være i våbnet imellem såterne.

    Der har været uheldige episoder, hvor våben har været pakket ned til transport og er bragt ind i huset. Først herefter blev det konstateret, at magasinet var ladt, ja, i nogle tilfælde var der patron i kammeret. Noget sådant er ulovligt, utilgiveligt og forårsaget af dårlig rutine ved håndtering af våben.

  • Signalfarver øger sikkerheden

    Ud over selve håndteringen af våbnene er det vigtigt, at jægerne kan få øje på hinanden, så man altid ved, hvor hver især er. Til det formål kan det ved nogle jagtformer være en fordel at have signalfarver på, enten i form af tøj, jagthat eller signalbånd/vest.

    Nogle jagtformer finder sted i områder, hvor alle medjægeres placering er helt åbenlys. Ved andre jagtformer afgives der udelukkende skud i vinkler over 45 grader. Her er det naturligvis mindre vigtigt, præcist hvor alle i jagtselskabet opholder sig.

    Signalfarver bør anvendes i to situationer:

    • Ved jagt i terræn med tæt vegetation eller på anden måde ringe sigt.
    • Når vejrforholdene hindrer fuldt udsyn, og det derfor er svært af få øje på hinanden.

    Både jægere og hunde – og for den sags skyld andre deltagere i jagten – bør bære farverne.

  • Sikkerhed på vandet

    Ved jagt fra båd eller pram er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til sikkerhed, fx skal løbene på ladte våben altid pege væk fra båden. Det samme gælder ved ladning af våbnet. For selv om ingen bliver ramt, udgør et skud gennem siderne eller bunden af båden selvsagt altid et sikkerhedsproblem på havet i årets kolde måneder.

    Inden man går om bord i en båd eller i land igen, skal våbnet være afladt og åbent.

    Sikkerhed til søs indebærer desuden, at man overholder de elementære sikkerhedsråd for sejlads, som man bør sætte sig godt ind i før jagten.

    Husk altid:

    Sikkerheden på jagt skal altid være i højsædet. Nedenstående skal altid være i orden:

    • Anvend røde hattebånd eller anden beklædning med en tydelig signalfarve, når du er på jagt med andre. Sikkerhedsbriller er desuden en god ide at anvende på selskabsjagt.
    • Bær våbnet uladt og åben lås mellem såterne på fællesjagter. Bøsse skal også være åben, når man forcerer forhindringer.
    • Uanset om man står på post eller driver på fællesjagt med haglgevær, skal man være opmærksom på bøsseføringen. Hold altid geværet opad (mindst 45 grader fra vandret) eller nedad.
    • Kig altid gennem løb eller pibe, inden jagten indledes.
    • Lokaliser naboposterne og få kontakt med dem. Sikkerhedsvinklen ved skudafgivelse skal være mindst 80 grader.
    • Skyd aldrig lavt med haglbøssen mod en uoverskuelig baggrund.
    • Et jagtvåben skal altid være sikret og må først afsikret umiddelbart inden skuddet afgives.
    • Ved skydning mod vand, is, sten, træstammer, frossen jord osv. er der risiko for opspringende hagl, hvorfor man bør udvise ekstra forsigtighed.
    • Kontrollerer altid, at våbnet er tomt – også i magasinet, før man stiller det fra sig eller pakker det i etui.
    • Skyd aldrig med riffel uden sikkert kuglefang.
    • Ved jagt eller regulering af fuglevildt med salonriffel skal skuddet afgives så lodret som muligt.
    • Ved strand- og havjagt skal anvendes moderne sikkerhedsudstyr og de øvrige anbefalinger fra Søsportens Sikkerhedsråd overholdes.
    • Jagt og alkohol hører ikke sammen.

    En god parole på fællesjagterne er også vigtig i forhold til sikkerheden på jagten.

    Læs om, hvad en parole bør indeholde her

  • Sikkerhed ved skudafgivelse

     

    • Et jagtvåben skal altid være sikret og må først afsikres lige før skudafgivelse. Et ladt våben skal først føres til skulderen og afsikres, når vildtet viser sig.
    • Fingeren må ikke være på aftrækkeren, når du går eller står med dit våben på en jagt. Flyt først fingeren ned på aftrækkeren i det øjeblik, skuddet skal afgives.
    • Vær helt sikker på, hvad der er i baggrunden, før du afgiver skud. Der kan befinde sig andre jægere, klappere, skovgæster eller andet i skudlinjen.
    • Ved skydning mod vand, is, sten, veje, træstammer og lignende er der altid en risiko for rikochetterende (opspringende) hagl eller projektiler. Under sådanne forhold skal du være ekstra forsigtig, og i mange tilfælde må du helt lade være med at skyde.
    • Et jagtvåben må aldrig bruges til at slå med for at aflive anskudt vildt.
    • Når du afgiver skud, skal våbnet være i fast anslag mod skulderen.

     

  • Sikker håndtering af våben

    Nedenstående regler for sikker våbenhåndtering er vigtige at kende og overholde:

    • Våbnets munding må aldrig pege mod andre mennesker, hunde m.fl.
    • Hvis du rækker et våben til en anden, skal det altid være åbent og afladt.
    • Før du tager et våben, skal du være sikker på, at det er afladt.
    • Inden du lader et våben, skal du se gennem løbene. Hvis de er tilstoppede, kan de sprænges. Sprængning af løbene kan også ske, hvis der bruges forkert ammunition, eller hvis løbene er defekte.
    • Når du lader eller aflader et våben, skal løbene pege mod jorden. Smæk ikke våbnet sammen, når du lukker det.
    • Stil eller læg aldrig et ladt våben fra dig.
    • Kontrollér at magasin og kammer ikke indeholder patroner, før du lægger våbnet i bilen, stiller det i våbenstativet på skydebanen, sætter det i våbenskabet eller lignende.
  • Sikker opbevaring af våben

    Sikkerhed handler ikke kun om jægerens håndtering af våbnet, men også omsorgen for, at andre ikke får adgang til det. Derfor skal våben og ammunition opbevares i et godkendt våbenskab, og de skal transporteres sikkert til og fra jagt eller skydebane. Derudover siger det sig selv, at børn aldrig må lege med våben eller ammunition.

  • Skudafgivelse med brug af kikkert

    Her er det indlysende, at synsfeltet er meget begrænset. Man skal derfor være ekstra opmærksom på de forhold, der skal overvejes i den situation. Hvis man observerer et stykke jagtbart klovvildt under en drivjagt, skal man sørge for at have overblik over det areal, som ikke kan ses i kikkertens begrænsede synsfelt. Uden for dette synsfelt kan der være elementer eller forhold, som betyder, at man ikke skal skyde.

  • Tunnelsyn under jagt

    Tunnelsyn er et ofte overset fænomen under jagt, og det kan let udgøre en høj risiko for vådeskud. Tunnelsyn er et formindsket synsfelt, som også kaldes kikkertsyn. Selvom kikkertsyn umiddelbart kan virke tilforladeligt i sammenhæng med jagt, hvor vi ofte opererer i det synsfelt, som kikkerten tillader, skal man være opmærksom på risikoen ved tunnelsyn.

    I medicinsk forstand er symptomerne på tunnelsyn, at der breder sig blinde pletter i synsfeltet. Ting dukker op og forsvinder i synsfeltet. Det giver i sagens natur problemer, og efterhånden som tunnelsynet breder sig, mindskes synsfeltet. Det svarer nogenlunde til konstant at skulle begå sig med kikkert for øjnene. Risikoen for at forårsage ulykker er åbenlys.

  • Våbensikkerhed på jagten

     

    • Før og efter jagten skal våbnet være afladt og åbent.
    • Ved selskabsjagter skal våbnene altid være åbne og afladte mellem såterne. Et ladt jagtvåben må aldrig holdes vandret. Løbet skal enten pege ned i jorden eller opad, når man går gennem terrænet eller står på post.
    • Våben skal altid aflades, hvis der er hegn, grøfter, gærder og lignende forhindringer i det terræn, man skal igennem. Når forhindringerne forceres, skal våbnet være knækket/åbent.
    • Et ladt jagtvåben må aldrig anbringes, så der er fare for, at det kan vælte eller falde ned.
    • Før bilkørsel skal våbnet være afladt og åbent.
    • Ved klapjagt, drivjagt, trykjagt og lignende fællesjagter skal jægerne altid placeres i samme side af spor eller brandbælte.