Skydetårne og -stiger
Regler
Jagt på (og regulering af) pattedyr er som udgangspunkt forbudt fra kunstige skjul og fra platforme eller sæder, som er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.
Alligevel må klovbærende vildt og ræve jages (og i visse situationer reguleres) med riflede våben samt bue fra skydetårne og -stiger, når en række betingelser til tårnene og stigerne er opfyldt.
Der skelnes mellem de to forskellige typer af konstruktioner, idet det direkte fremgår af bekendtgørelsen, at der må drives jagt fra ”platform på permanent opstillet konstruktion (skydetårn)” og fra ”sæde på ikke-permanent opstillet transportabel stige (skydestige)”, når nedenstående betingelser opfyldes.
For begge typer gælder, at de skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom. Afstandskravet kan dog fraviges, hvis der foreligger en skriftlig aftale med ejeren af naboarealet. Desuden må begge typer være udført i såvel træ som metal. Platformen på skydetårnet eller sædet på skydestigen må højst være hævet 5 m over jorden. Derimod er der ikke længere krav til mindstehøjden (tidligere 3 m), når blot platformen på skydetårnet eller sædet på skydestigen er hævet mindst 50 cm over omgivende terræn.
Skydetårn
Et skydetårn (permanent opstillet konstruktion) skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha i enten en bevoksning eller et indre eller ydre skovbryn, og således at det ikke virker skæmmende i landskabet. Skydetårnets platform må ikke have større gulvareal end 2 m2, og den må ikke have sider, der er højere end 110 cm (tidligere 85 cm) over det vandrette plan. Fra 1. januar 2017 må et skydetårn være forsynet med en let skrånende, flad overdækning i træ eller ikke reflekterende metal af samme størrelse som gulvarealet tillagt et udhæng på maksimalt ti centimeter. Skydetårne, som anbringes i skov, kræver ikke landzonetilladelse, da de betragtes som ”bygningsværker”, som er nødvendige for skovdriften.
Skydestige
En skydestige (ikke-permanent opstillet transportabel stige) skal være anbragt i en træbevoksning, f.eks. skov, remise, læhegn eller lignende bevoksninger, der består af træer eller buske (tidligere kun træer) af mindst samme højde som stigen, og således at den ikke virker skæmmende i landskabet. Det betyder, at skydestiger – i modsætning til skydetårne – kan placeres uden for deciderede skove. De kan derfor anbringes i mindre træ- eller buskbevoksninger i det åbne land. En skydestige skal være stillet op til – men ikke nødvendigvis læne sig op ad – et træ eller en busk.
Betingelsen for, at skydestiger kan anvendes uden for skove er, at de er af ikke-permanent karakter. Det betyder, at de skal fjernes, når de ikke anvendes. Det er ikke klart, hvordan dette helt konkret skal fortolkes, men som minimum må man antage, at de skal være taget ned uden for jagtsæsonen. I modsat fald kan de ikke længere opfattes som almindelige stigekonstruktioner, men som mere permanente anlæg, hvilket kræver en byggetilladelse fra kommunen.
Våben med op?
De hidtil gældende regler om, at der ikke må medbringes skydevåben på platforme eller sæder, hvorfra der ikke må drives jagt, at haglvåben (bortset fra kombinationsvåben) ikke må medbringes i skydetårne og -stiger, samt at våben kun må medtages i disse i perioden fra ½ time før solopgang til solnedgang, er uændrede (dog med den undtagelse, at våbnene kan medbringes, når de bruges til regulering af ræv og invasive arter, se nedenstående).
Bemærkninger
Ud over at der må drives jagt på klovbærende vildt og ræve fra skydetårne og -stiger, må de invasive arter mink, bisamrotte og sumpbæver samt ræv reguleres fra stiger og tårne. Reguleringen må ske fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Jagt/regulering af mårhund og vaskebjørn fra skydetårne og -stiger må foregå hele døgnet, ligesom der må medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i stiger og tårne til regulering af disse to arter.
Danmarks Jægerforbund får året rundt mange henvendelser fra såvel jægere som ikkejægere vedrørende tårne og stiger, som er opstillet i strid med ovennævnte bestemmelser, specielt i forhold til afstandskravet på 130 m til naboskel eller placering af tårne uden for skove (f.eks. i levende hegn). Til dette er der blot at konstatere, at jagtlovgivningen alene forholder sig til tårne og stiger, som skal anvendes til jagt (eller regulering). Såfremt et tårn eller en stige kun bruges i anden sammenhæng, f.eks. til observation, fuglekiggeri og lignende, er de ikke omfattet af jagtlovgivningen, men kun af eventuel anden lovgivning, f.eks. planlovens krav om byggetilladelse. Der bliver først tale om ulovlig jagt, når man medbringende et skydevåben tager første skridt op ad stigen på et tårn eller en skydestige, som ikke opfylder jagtlovgivningens bestemmelser.
Lovtekst
Du kan finde lovteksten omkring skydetårne og -stiger i kapitel 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, som findes under Almen lovgivning omkring jagt .
Du kan finde reglerne om regulering af bl.a. invasive arter i § 8 i bekendtgørelse om vildtskader, som findes under Almen lovgivning omkring jagt.