Sådan vurderer politiet samtykke til jagttegn

Ikke alle jægere får deres jagttegn, når de sender en ansøgning afsted. Det skyldes at politiet ikke meddeler Miljøstyrelsen deres samtykke. Fra 2014 er vurderingen af sagerne flyttet over i de administrative centre og dermed væk fra politikredsene. Det styrker umiddelbart din retssikkerhed, men proceduren er kompliceret. Her kan du få et indblik i den, med hjælp fra Frits Møller Damgaard, der er juridisk konsulent hos Administrativt Center Vest.

- De jægere, som ønsker at forny deres jagttegn, ansøger i første omgang Miljøstyrelsen. I styrelsen bliver ansøgerne holdt op mod en liste over de personer, som har belastende tilføjelser i forhold til en vandelsgodkendelse. Når CPR-nummeret fra listen over ansøger til vandelsgodkendelse og CPR-nummeret på listen med belastende forhold matcher blinker advarselslamperne i styrelsen, og de kontrakter politiet, forklarer Fris Møller Damgaard.

En vandelsgodkendelse i denne sammenhæng er politiets godkendelse af, om en person er egnet til at erhverve, bære, besidde eller anvende våben.

- Når politiet bliver kontaktet, laver vi en grundig individuel vurdering af, om personen skal have en godkendelse. Her ser vi blandt andet på, hvad personen er straffet for, og hvor grov forseelsen er, fortsætter han.

Der foregår altså en vurdering i hver enkelt sag fra politiets side, og her er der forskel på, hvilken forseelse man har begået.

Sådan kan du miste samtykket

Der findes kort sagt to måder, man kan få frataget politiets samtykke til jagttegnet på: Enten nægtes den ved en ansøgning om fornyelse op til 1. april, eller også tilbagekaldes den i forbindelse med efterdønningerne af forbrydelsen.

Ved grove overtrædelser af jagtloven, kan du som udgangspunkt kun frakendes jagttegnet ved en domstol. Se mere i afsnittet fakta.

Der er hovedsageligt tre slags lovovertrædelser, som er relevante i forhold til at miste samtykket til jagttegnet. Derudover er der et punkt, som gør det muligt for politiet at lave en vurdering i sager, der ligger ud over de tre områder:

  • Personfarlige forbrydelser (for eksempel vold, ulovlig tvang, trusler på livet eller at være til fare for folks liv og helbred)
  • Overtrædelser af våbenloven
  • Overtrædelser af narkotikalovgivningen
  • Med videre…

Betegnelsen ”med videre” er fra lovbemærkningen og gør det muligt at vurdere et givent samtykke i forhold til relevante overtrædelser eller oplysninger, som ikke er nævnt direkte i de tre første punkter. Det er blandt andet dette punkt, som gør, at politiet kan tilbagekalde samtykket ved grove eller gentagne overtrædelser af jagtloven, selvom sagerne bliver afgjort ved bødeforlæg og ikke ved domstolen.

Der er altså ingen sort/hvid forklaring på, hvornår du mister samtykket til at få fornyet dit jagttegn.

- Det er meget vigtigt at understrege, at der i hver enkelt sag foretages et konkret skøn af uddannede medarbejdere i de administrative centre. Derfor vil der også være eksempler på, at folk føler, at de straffes forskelligt for de samme forbrydelser. Men det skyldes, at der er foretaget et grundigt skøn fra politiets side, som for eksempel kan bygge på personundersøgelser, personlige forhold, misbrug eller noget helt fjerde, der stiller én dårligere i en skønssag, understreger Frits Møller Damgaard.

Tidligere lå ansvaret for disse skøn i de enkelte politikredse, og det gav forskellige grundlag for vurderingerne.

Ens arbejdsgange øger retssikkerhed

Selvom der er megen fokus på lovovertrædelser, behøver man faktisk ikke at have begået en forbrydelse for at miste retten til jagttegnet:

- Politiet kan tilbagekalde eller nægte samtykke til jagttegn til personer, hvis der foreligger oplysninger om deres personlige forhold og hidtidige vandel, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter, og ikke noget man nødvendigvis er dømt for. Det kan for eksempel være, at man omgås rockere eller bander, og at politiet er stødt på ens navn i forbindelse med efterforskningen af andre sager, fortæller Frits Møller Damgaard.

Når man ansøger om jagttegn, skriver man under på, at politiet må indhente disse oplysninger.

- Vi kan godt være ret stramme i vores nægtelse af samtykket. Er man for eksempel blevet taget med en mindre mængde hash eller en joint, tilbagekalder vi ofte samtykket, selvom det også beror på et konkret skøn. I forbindelse med disse skøn, vil der ske et løft i retssikkerheden i forbindelse med de vurderinger, da vi nu kun laver dem på de to administrative centre, og dermed mindsker den forskel, der tidligere kan have været mellem de enkelte politikredse, slutter Frits Møller Damgaard.

Har du mistet samtykket til jagttegn, kan du ansøge igen året efter, men ifølge den administrative praksis hos politiet nægtes samtykket typisk i fem år. Dette beror dog også på et skøn.

Sammenholdt med, at nogle ansøgere vil opleve ændret praksis efter at de administrative centre, giver det anledning til en opfordring fra Danmarks Jægerforbund:

- Da det nu er de administrative centre, som vurderer, om tiden er kommet til at få samtykket til jagttegn tilbage og ikke de enkelte politikredse, vil vi opfordre alle jægere, som på nuværende tidspunkt har mistet samtykke til jagttegn om at gensøge om det.  Da retspraksis desværre ikke har været ensartet over hele landet, kan der være jægere, som kan få samtykke til jagttegn tilbage før de typiske fem år ved at søge om det, forklarer Mikala Høj Laursen, juridisk konsulent hos Danmarks Jægerforbund.

Det er muligt at klage over de administrative centres afgørelser til rigspolitiet.

Fakta

  • En nægtelse af samtykke foregår op til 1. april i forbindelse med ansøgning om fornyelse af jagttegn.
  • En tilbagekaldelse af samtykket foregår resten af året og oftest i forbindelse med en sigtelse.
  • Alle, der ansøger om jagttegn, bliver matchet mod en liste fra kriminalregisteret. Er man på begge lister, beder Miljørstyrelsen om samtykke til at undersøge, hvorfor man er nævnt i kriminalregisteret. Dette er ikke ensbetydende med, at man mister samtykket, blot at myndighederne undersøger, om man er nævnt for noget relevant.
  • Overtræder du jagtloven groft, kan du ved dom miste jagttegnet. En sådan overtrædelse har ikke noget med nægtet samtykke at gøre.
  • Overtræder du en anden relevant lov, for eksempel i en voldssag, vil politiet oftest tilbagekalde samtykket til jagttegn på sigtelsestidspunktet. Bliver du ikke dømt, får du samtykket igen. Man skal være opmærksom på, at politiet kan tilbagekalde samtykket administrativt.
  • Justitsministeriet har direkte tilkendegivet, at hvis politiet er i tvivl, skal de nægte at give samtykke til gerningsmanden.
  • Som udgangspunkt nægtes man samtykke i fem år, men det beror også på en konkret vurdering. Man kan søge igen året efter frakendelsen, men skal altså ikke regne med en godkendelse, for perioden er gået.
  • Mister du samtykket til at have jagttegn, kan du ikke længere lovligt besidde riflede våben eller ammunition. I særligt grove tilfælde fjerner politiet våbnet med det samme, ellers får du en frist på fire uger til at afhænde våbnet via for eksempel salg.
  • Du kan klage til rigspolitiet over de administrative centres afgørelser. Det er også muligt at tage klagen til retten, men her skal man være opmærksom på, at højesteretten tidligere har vurderet, at der bør udvises megen omhu, før man omstøder en frakendelse.
  • Én måde at miste jagttegnet på er som beskrevet ovenfor ved, at politiet nægter samtykke til, at ansøgerene får udstedt jagttegn. Det sker som nævnt typisk i sager der vedrører overtrædelser af våbenloven, lovgivningen omkring euforiserende stoffer eller i voldssager.
  • En anden måde kan være, at man ved grove overtrædelser af jagtloven ved dom kan blive frakendt jagttegnet. Det sker sjældent, da jagtlovsovertrædelser normalt afgøres med bødestraf, men i særligt grove sager, typisk i gentagelsestilfælde eller hvis man forsætligt forvolder skade på personer eller udøver dyrplageri kan man frakendes jagttegnet i 1-5 år eller ”indtil videre”.
  • En interessant vinkel er her, at hvis man mister jagttegnet på grund af nægtet samtykke fra politiet, bliver man stående i jagttegnsregisteret, og man kan derfor uden videre indløse jagttegn igen den dag, hvor politiet atter giver samtykke, mens man, hvis man mister jagttegnet ved dom for jagtlovsovertrædelser, skal aflægge ny jagtprøve for at få et nyt jagttegn, den dag, hvor straffen udløber.