Jagtetik

Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet udarbejdet et sæt jagtetiske regler. Formålet med disse er at sikre, at der findes et sæt autoriserede retningslinjer, der angiver, på hvilken måde jagt skal udøves, så den er i overensstemmelse med god jagtmoral. De jagtetiske regler er blevet samlet i en pjece, som du kan finde her på siden.

Jagtetikette på fællesjagt. God og passende opførsel omfatter følgende regler:

 

  • På vej til såten går jagtens deltagere ikke foran jagtlederen.
  • Når man som skytte sættes på post af jagtlederen letter man på hatten          og takker.
  • Man skyder ikke til vildt, som åbenlyst tilbyder naboposten et bedre              skud ved at passere tæt på denne.
  • Man afbryder ikke sin post eller selskabet i øvrigt med telefonsnak.
  • Det er respektløst over for jagtherren, og i øvrigt et brud på                                 sikkerhedsreglerne at forlade sin post, før der gives signal til, at såten            er slut.
  • Hvis man ikke selv har en apporterende hund med, hjælper man til på          andre måder fx ved at bære opsamlet vildt.
  • Nedlagt vildt bæres på en passende måde: Hårvildt bæres i bagløbene,        fuglevildt ved halsen (sneppe dog i benene).
  • Man skridter ikke hen over nedlagt vildt – det er mangel på respekt.  

 

De jagtetiske regler kan læses her

 

Etiske regler for kronvildtjagt kan læses her