Syv gode og syv dårlige

At kaninbestande rammes af sygdom, når de bliver for store, er nok de fleste jægere bekendt, ligesom de fleste af os også ved, at den i løbet af ganske kort tid igen kan opformere sig efter et bestandsmæssigt lavpunkt.

Rygtet vil vide, at kaninbestanden på den skønne ø Endelave, der er beliggende i Kattegat en lille times sejlads fra Horsens fjords udmunding, sjældent har været sundere rent bestandsmæssigt, end den er i år, og for at få syn for sagen fik vi lov til at følge et hold unge kaninjægere på jagt med fritte i begyndelsen af december.

Jagtleder på dagen var 25-årige Peter Dam Jensen, som er femte generation til slægtsgården på Endelave, som ejes af hans forældre, men bebos af bedsteforældrene.

Allerede før han som 16-årige fik jagttegn, deltog unge Dam Jensen ofte på kaninjagterne sammen med sin far, Keld Dam Jensen. Efter at jagttegnet i 2004 blev erhvervet, har han besøgt øen mellem fire og seks gange årligt og har gennem årene nedlagt mange hundrede kaniner. Den unge kaninjæger har et godt kendskab til dansk kaninjagt i almindelighed og til kaninbestanden lokalt på Endelave i særdeleshed.

Et kendskab, som dagens jagtgæster Daniel Torpegaard Møller, Rune Kastbjerg, Morten Røge og Niels Bech, kom til at nyde godt af. Alle deltagere på nær Niels Bech mødte i øvrigt hinanden på Aalestrup Naturefterskoles jagtlinje i 2004.

Rigtig dårlig skydning

Først på formiddagen, efter en trampejagt i højt græs med jævnt dårlig skydning og nogle derpå følgende resultatløse slip af fritterne, hvor kaninerne ikke ville af hullerne, sagde unge Dam Jensen med dyster stemme:

- Hvis ikke skydningen bliver bedre, kan det godt blive en lang dag, og man ved sgu heller aldrig helt med kaninerne, om de vil være med, eller om de bare bliver i hullerne.

Der gik dog ikke længe, inden det lysnede. Fritterne steg i effektivitet, og en lind strøm af kaniner slap hullerne, men også skydningen ændrede karakter til det absolut bedre, og på intet tidspunkt i løbet af dagen returnerede den til de første minutters elendighed.

Da jagten var slut, lå der ikke mindre end 39 grå uld-hoppere på paraden. Og det var – set i lyset af at skydning til kaniner oftest er til frustration for de fleste og til glæde for de få – slet ikke så ringe endda.

- Det er faktisk den bedste dag, vi har haft her på gården i den tid, både jeg, men også min far kan huske, sagde den unge jagtleder efter jagten og konstaterede i samme åndedrag, at det rent faktisk kun var et fåtal af de kaniner, som blev sat af hullerne, der slap med livet i behold.

Peter Dam Jensen fortsatte:
- For at opnå så flot et resultat er rigtig god skydning påkrævet, men der altså også ekstremt mange kaniner i år. Vi syntes egentlig, der var mange sidste år, men der er altså endnu flere i år. Man siger jo, at kaninerne har syv gode år fulgt af syv dårlige, men det passer nu ikke helt. Det er kun tre år siden, at bestanden her på Endelave var helt i bund, og den er bare eksploderet igen de sidste par år.

Endvidere fortalte han, at det i nogle år kan variere en hel del fra den ene ende af øen til den anden, hvor mange kaniner der er. I de år, hvor kaninbestanden rammes af kaninpesten (Myxomatose), er bestanden til gengæld i bund på hele øen. Om sygdommen fortalte han:

- Det er virkelig et kedeligt syn, man ser hjælpeløse kaniner, som blinde tumler rundt på græsmarkerne midt på dagen, og der er døde kaniner overalt. Det er et rigtig grimt syn.

Og at virussygdommen har mærkbare konsekvenser for antallet af de støttetandede hurtigløbere, kunne han også berette om:

- Rent faktisk besøgte jeg Endelave med det samme hold kaninjægere, efter sygdommen sidst havde raset. På den tur nedlagde vi kun fire kaniner på en hel weekend. Det er det laveste antal, der nogensinde er nedlagt på gården, sluttede den energiske kaninjæger og tilføjede, at der i år til dato er nedlagt næsten 200 kaniner i sæsonen på bedsteforældrenes ejendom, som er på 70 tønder land.

De sidste 10 år

Skeler man til udviklingen i den landsdækkende afskydning af vildkaniner de sidste 10 år, vil man opdage, at afskydningstallene varierer endog rigtig meget fra år til år. Afskydningen toppede i sæsonen 2004/05 med 7.200 kaniner og ramte bunden i 2008/09 med 2.100 kaniner.

Rygtet om mange kaniner på Endelave ser ud til at holde stik, og opnår landets øvrige kaninlokaliteter også i denne sæson høje afskydningstal, ja så kunne 2012/13 måske gå hen og blive det bedste kaninår i de sidste syv år.

Når det gælder kaniner, er det om at udnytte de gode år. Kaninerne vil heldigvis aldrig kunne udryddes ved skydning, men hvem ved, næste gang kaninerne rammes af sygdom, må vi måske belave os på – for kaniner og kaninjægerne – syv dårlige år. Det gælder således om at ”plukke frugten”, mens den er til stede!