Jagthorn på jagt

Jagthornet tjener som kommunikationsmiddel under jagt, hvor det har en række forskellige funktioner:

  • Jægerne kaldes til samling og opmærksomhed før jagten.
  • Jægerne sendes af sted på jagt.
  • Såternes start og slut signaleres.
  • Der kaldes til frokost.
  • Jagten blæses af.

Under selve jagten er hornets funktion at blæse ’jagt begynd’, så alle deltagere ved, at nu starter såten/drevet. I nogle tilfælde må der først skydes, når der er blæst på. Andre gange må der skydes, så snart der er sat på post. Atter andre gange må der først skydes, når naboposterne er sat af. Hvad der gælder, afhænger af den parole, som er givet på den aktuelle jagtdag.

Når der blæses på, er det ofte et signal til driverne, klapperne eller trykkerne om at starte indsatsen med at henholdsvis drive, klappe eller trykke såten igennem.

Når såten er afsluttet, blæses der igen, så alle er klar over, at drevet er forbi, og de skal aflade. Ofte blæses det signal, der hedder samling, idet alle deltagere i jagten normalt samles efter hver såt.

På nogle jagter blæses der i et simpelt horn med én tone. Så blæses der fx én gang ved såtens start og tre gange ved dens afslutning.

Ved jagtdagens afslutning og paraden blæses der igen i hornet. Ved den lejlighed blæses nogle gange de enkelte vildtarters særlige signaler, afsluttende med signalet ’jagt forbi’, som markerer, at jagtdagen er slut.

Der findes signaler for de forskellige vildtarter, og de kan bruges til at formidle budskabet om, hvad der nedlægges under jagten, eller som nævnt ved jagtdagens afsluttende parade. At blæse over vildtet er en måde at vise vildtet særlig respekt og en sidste æresbevisning.

Helt tilbage til urtiden har horn været brugt til kommunikation. Jagthornet blev oprindelig indført i jagten for at sikre kommunikationen mellem jægerne, og i dag - mange år senere - er jagthornet stadig en naturlig del af mange jagter.

Jagthornstyperne

Jagthornsblæsning sætter et flot præg på jagten og understeger jægernes respekt for vildtet. Jagthornet er et messinginstrument, som findes i flere forskellige typer. Her er nævnt de tre mest almindelige i Danmark.

  • Fürst-Pless-hornet

    Fürst-Pless-hornet er det mest almindelige jagthorn ved jagter i Danmark. Hornet vandt frem i 1800-tallet, hvor den tyske overjægermester Hertug Heinrich XI af Pless indførte jagtsignaler på jagterne. Det er også herfra, at hornet har sit navn. Fürst-Pless hornet er dog ikke oprindeligt opfundet til jagt, men er en videreudvikling af posthornet. Hornet har en rørlængde på 135 cm og er stemt i B.

    Billede af et fürst pless jagthorn

  • Parforcehornet

    Parforcehornet er opkaldt efter de store parforcejagter til hest, som for alvor vandt frem i slutningen af 1700-tallet. Hornet var blandt andet populært, fordi det er praktisk at bære over skulderen.
    Det parforcehorn, der er mest almindeligt i Danmark, har en rørlængde på 270 cm og er stemt i B. Desuden klinger det en oktav dybere end Fürst- Pless hornet.

    Billede af et parforce jagthorn

  • Es-hornet

    Es-hornet ligner parforcehornet, men er stemt i Es. Dette bevirker, at man kan spille flere toner og derved lave mere jagtmusik.
    Es-hornet har gennem mange år været anvendt i Mellemeuropa, men i de seneste år er hornet også blevet populært i de danske blæsergrupper og ved Jægerforbundets konkurrencer.

    Billede af et Es-horn