Eftersøgning af småvildt

Apportering kræver en effektiv jagthund. Derfor er det et lovkrav, at der skal medbringes en egnet, apporterende hund i forbindelse med jagt på småvildt med haglvåben. Dette krav gælder både på landjorden og i siv- og rørbevoksninger.

På større selskabsjagter varetages efterskudsarbejdet typisk på to måder: Af deltagende jægere, der har en egnet hund med på jagten, eller af hundefolk med apporterende hunde, som udelukkende tager sig af denne opgave.

Hvis man som jæger driver en mere alsidig jagt end blot at deltage i selskabsjagter, finder man hurtigt ud af, at det begrænser ens muligheder stærkt, hvis man ikke selv råder over en hund til efterskudsarbejdet. For mange jægere er det at have en jagthund derfor en selvfølgelig og højt værdsat del af jægerlivet.

Ved skudafgivelsen

Efterskudsarbejdet starter allerede i selve skudøjeblikket, hvor det er vigtigt at holde fokus på vildtet. Vildt reagerer nemlig forskelligt afhængigt af skuddets placering. Reaktionen kan derfor give et vigtigt fingerpeg om den indsats, der skal ydes i forbindelse med apporteringen – naturligvis især i tilfælde af anskydning.

Eftersøgning af anskudt vildt er typisk vanskeligt og ofte tidkrævende arbejde. Da man som jæger desuden ønsker, at et stykke anskudt vildt skal lide så kortvarigt som muligt, bør man være meget opmærksom i skud­øjeblikket.

Hvis et stykke vildt ved første skud viser tegn, der tyder på anskydning, skal det så vidt muligt aflives øjeblikkeligt med et opfølgende skud. Man bør derfor ikke gøre brug af sit andet skud til frisk vildt, medmindre situationen er oplagt og giver mulighed for et effektivt dræbende skud.

Skudtegn på hårvildt (haglskud)

Skudtegn på hårvildt ses ikke i så mange varianter som hos fuglevildt, men effektiv eftersøgning og opsamling kræver i mange tilfælde omgående handling efter skudafgivelsen.

Hårvildt omfatter hare, ræv og råvildt. Alle arter er hurtige løbere, som ved lette anskydninger kan bevæge sig over store afstande. For hare og rævs vedkommende betyder det, at der i de fleste tilfælde skal sættes hund på apporteringen øjeblikkeligt, da man ellers hurtigt kan miste kontakt med det anskudte dyr.

Med råvildt forholder det sig lidt anderledes. Hvis dyret flygter fra stedet, uden at man har mulighed for et afgørende skud, og man ikke har en hund, der kan klare arbejdet, er det bedst at lade dyret få fred og i stedet sætte en schweisshund på opgaven.

Ræve søger ofte tilflugt i grav eller eventuelt tætte bevoksninger. Det kan sagtens ske langt uden for ens egne jagtarealer, og eftersøgningen kan derfor blive særdeles tidkrævende. Netop derfor gennemføres mange fuglejagter med større selskaber med en parole, der ikke tillader skud til løbende vildt. De mange typer af apporteringer risikerer at komplicere en velordnet gennemførelse af jagten.

I øvrigt kan der være langt mellem hunde, der vil – eller kan – apportere ræv og eventuelt hare. Det skal man være opmærksom på ved planlægning af jagten.

Apportering fra vand

Jagt på ænder giver særlige udfordringer ved apportering. Det skyldes naturligvis, at en del af fuglene falder på vandet. I tilfælde af anskydning oplever man ofte, at den anskudte and dykker for på den måde at slippe væk fra hunden. Anskudte ænder kan også søge ind i tæt rørskov eller ind under udhængende pilebuske. Begge dele giver vanskelige apporteringer.

Hvis det er muligt, kan det derfor være en god idé at aflive en and, der er i live, når den rammer vandoverfladen, med et hurtigt opfølgende skud. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på sikkerheden, da haglene kan rikochettere på vandoverfladen og ramme personer eller hunde i nærheden.

Hvis en anskudt and falder på landjorden, skal man være opmærksom på, at den ikke nødvendigvis søger tilbage mod vandet. Lige så ofte går den fra stedet over land, hvor ænder kan bevæge sig forbavsende langt. Det skal man tage højde for ved eftersøgningen.

Apportering i mørke

Under aftentræk kan tiltagende mørke også være med til at gøre en eftersøgning vanskeligere. Derfor er det en god idé at medbringe en kraftig lommelygte, så man kan hjælpe hunden, hvis der opstår en situation, hvor en nedskudt and ikke umiddelbart kan findes.

Hvis der er flere jægere sammen på andetræk, er det en stor fordel, at der er flere apporterende hunde til stede, da der kan være behov for at arbejde med flere vanskelige eftersøgninger samtidig.

Når vildtet er samlet op

Nedlagt vildt skal bæres på en ordentlig og respektfuld måde. Det indebærer, at alt fuglevildt bæres i hoved/hals, med undtagelse af skovsneppen, der traditionelt bæres i benene. Nedlagt hårvildt bæres altid i bagløbene. Vildtet skal efterfølgende opbevares luftigt og køligt, så vildtkroppen kan komme af med varmen.