Lokale kredsundervisere - hund

Danmarks Jægerforbunds kredsundervisere indenfor jagthundeområdet tilbyder koordinering, vidensdeling og erfaringsudveksling dels mellem de jagtforeninger, som tilbyder hundetræning, men ikke mindst mellem de mange jagthundeinstruktører som til dagligt lægger tid og energi i at hjælpe vore mange kursister. Kredsunderviserne er derudover omdrejningspunktet enten som instruktør eller som kursusledere på eksempelvis efteruddannelseskurserne. Rundt omkring i vore jagtforeninger har vi rigtig mange dygtige ressourcepersoner, hvis viden og erfaring kan komme os alle til glæde. Kredsunderviserens koordinerende rolle kan her være med til at få delt denne viden, hvor der i kredsen kan være behov for det. 

Fra sekretariatet skal der lyde en stor opfordring til jagtforeningerne og jagthundeinstruktører til at tage fat i kredsunderviseren i din kreds og gøre brug af denne, og ikke mindst udnytte den store motivation og det kæmpe engagement som kendetegner dem alle. 

Find din lokale kredsunderviser indenfor hundetræning.