Vildtbiologi- og forvaltning

Natur- og Skovtekniker

Natur- og skovtekniker er en af adgangsvejene til Vildtforvalteruddannelsen. Uddannelsen til Natur- og Skovtekniker giver en grundlæggende viden om skov og natur. Og med speciale i biotop- og vildtpleje lærer du bl.a. at oprette vildtremiser, opstille foderhuse og at pleje søområder. Du lærer også om lovgivningen på området. Dette speciale er første del af uddannelsen til herregårdsskytte, hvor vildtforvalteruddannelsen er den afsluttende del af uddannelsen.

Nærmere information fås hos Skov, KU-LIFE. http://ign.ku.dk/skov-og-naturtekniker/

Vildtbiologi- og forvaltning

I samarbejde med KU-LIFE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet - tidligere Landbohøjskolen) tilbydes kurset Vildtbiologi- og forvaltning. Vildtforvaltningsskolen, Danmarks Jægerforbund, Kalø bidrager med 4 dages feltundervisning på kurset, som er et valgfag for bachelor- og kandidatstuderende på Københavns Universitet. Hele kurset giver 7.5 ECTS point og tager udgangspunkt i vildtforvaltning på bedriftsniveau.

Nærmere information og kursustilmelding foregår via studieadministrationen, KU-LIFE.  

Vildtpleje og vildtforvaltning

I samarbejde med Skovskolen, Nødebo (Del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet) tilbydes kursus i vildtpleje og vildtforvaltning for Skov- og landskabsingeniørstuderende og andre studerende på Københavns Universitet. Kurset indgår som valgfag i uddannelsen med pointværdi på 7.5 ECTS og tager udgangspunkt i vildtforvaltning på bedriftsniveau.

Optagelsen på uddannelsen foregår via studieadministrationen ved Skovskolen, Nødebo Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Yderligere information om uddannelsen - klik her