Det burde være velkendt, at sommertid er lig med risikoen for at få én eller flere flåter på sig. Det er også kendt af mange, at en del danske skovflåter er bærer af Borrelia bakterier, som kan give infektion. Og en ubehandlet infektion kan føre til, at bakterierne går i nervebanerne og forårsager den meget farlige Neuroborreliose, som kan være invaliderende.

I de senere år er der imidlertid kommet nye flåtarter og med dem nye sygdomme. I 2017 blev der ved en misforståelse nedlagt en guldsjakal (som ellers er fredet) i Vestjylland. Den blev undersøgt af forskere fra Veterinærinstituttet på DTU. Her fandt de ikke mindre end 22 engflåter på den. Det første fund af engflåter i Danmark.

Alle 22 var hanner, som – lige som hos myg – ikke er kendte for at suge blod. Men 18 af de 22 var bærere af bakterien Rickettsia raoultii, som kan give hudinfektioner med store, sorte sår.

• Læs også: Flere rammes af TBE-virus efter flåtbid

Hvordan kommer de hertil?

Pudsigt nok, så havde lektor ved Københavns Universitet (KU), Lene Jung Kjær, og forskerkollegaer fra Sverige, Norge og Danmark så sent som i 2016 screenet ikke færre end cirka 30.000 flåter for at se, om der var engflåter imellem. Det var der ikke.

I perioden 2018-2020 fandt dyrlæger på Lolland-Falster imidlertid engflåter på flere hunde, som de rapporterede ind til KU. Ingen af hundene havde været på rejse i udlandet, så hvordan flåterne var kommet hertil, vides ikke, men forskerne har en teori om, at flåterne kom som ”blinde passagerer” på fugle.

Rickettsia raoultii er så vidt Lene Jung Kjær ved det, endnu ikke fundet i Danmark. Bakterien er fundet i Centraleuropa og altså dermed også i Tyskland. I den rekordvarme og tørre forsommer og sommer 2018 til 2019 blev der fundet ikke færre end 41 jagtflåter i Sverige og tre i Danmark - siden er der fundet yderligere to: 

• Læs også: Ny flåt i Danmark kan være bærer af ny virus

Mens en normal dansk skovflåt falder af efter at have suget blod ved værter, for at transformere sig mellem de tre stadier fra larve over nymfe til voksen og kønsmoden flåt, så forholder det sig anderledes med jagtflåten. Den bliver siddende på sin vært i de to første stadier, altså som larve og nymfe. Dermed kan de nå meget langt rundt i verden hvis værten er en fugl. Jagtflåter kan være bærere af såkaldt Krim-Congo Blødningsfeber, som stammer fra rotter i Afrika. I Afrika er der en dødelighed på op imod 50 pct.

Der er ingen vaccine eller behandling imod blødningsfeber.

Hold øje

Selv om nyhedens interesse som bekendt altid er stor, så mener Lene Jung Kjær, at folk først og fremmest skal tage sig i agt for de almindelige skovflåter, der findes ”alle steder”. Når i gennemsnit to procent kan være bærer af Borrelia bakterier, så dækker det over, at nogle steder er der ingen bakterier, andre steder har 10 eller 20 pct. af flåterne Borrelia bakterier.

Som det kan ses på grafen, så er antallet af danskere, som på grund af en ubehandlet Borrelia infektion pådrager sig Neuroborreliose, i stigning. Om det er udtryk for at danskerne måske bruger naturen mere, som Lene Jung Kjær ser som en mulighed, eller at Borrelia spreder sig, kan der ikke siges noget sikkert om. 

Der er ret stor forskel på en fuldvoksen dansk skovflåt og på en engflåt og ikke mindst på en jagtflåt. Engflåt er større end skovflåt, og jagtflåt er meget større. Og så er de farverige, som man kan se på fotos, og jagtflåten har røde ben med gule led.

Lene Jung Kjær er meget interesseret i at få hjælp fra jægerne til at opspore engflåt og jagtflåt:

- Hvis man har nedlagt et dyr, så hold øje med, hvordan de flåter, som falder af, når dyret bliver koldt, ser ud. Hvis man mener at der er en engflåt eller en jagtflåt imellem, så gem den, tag et billede af den, og send det til mig på mailadressen lenju@sund.ku.dk. Jeg melder straks tilbage, hvis jeg gerne vil have den tilsendt, og vi aftaler hvordan det skal ske, lyder det fra Lene Jung Kjær.

Hun kan i øvrigt kontaktes på tlf. 35 33 72 90.